Den Postifektiøs Neurasteni ligner i beskrivelsen Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS og behandlingsforslaget er identisk med det, der i dag foreslås af eksperter verden over.
Den konstitutionelle Nervosismus svarer ganske godt til Somatoforme Tilstande og Neurasteni, der i 1965 blev registreret som en ren psykiatrisk diagnose i WHO ICD-8.
I WHO ICD-10 fra 1992 har Somatoforme Tilstande kode F45 og Neurasteni kode F48. Neurasteni er ligesom Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS pensionsgivende.

Neurasteni

Cheflæge K. H. Krabbes beskrivelse af neurasteni fra Salmonsens leksikon bind. 17, 1924.
Gengivet med tilladelse fra Forlagschef Peter Reismer, Schultz Information.

Neurasteni [næu-] (gr.) betyder egl. Nervetræthed. Undertiden anvendes om N. Betegnelserne Nervevækkelse, Nerveslappelse eller Nervøsitet. - Det sidste anvendes dog mindre som egl. Sygdomsbetegnelse end om en (ogsaa, hos Normale forekommende) Sindstilstand, der præges af spændt Forventning, 1ettere Uro, Ængstelse, Rastløshed og Overfølsomhed (Eksamensnervøsitet, Lampefeber). Betegnelsen Overnervøsitet er en Forstærkelse af Ordet, som kun betegner en høj Grad af N., men som af Publikum ofte skaansomt, men noget misvisende, anvendes om Sindssygdom.

Man kender ikke Grundlaget for N., og tør derfor ikke opfatte den som en enkelt velafgrænset Sydom, men som en Samling Symptomer. Saadanne Symptomer kan til Dels findes ved visse velkendte Sygdomme som Blodmangel eller Aareforkalkning. Men man bruger kun Betegnelsen N. om de Tilfælde, hvor der ikke ligger nogen saadan anden kendt Sygdom bagved.

Det mest fremherskende Symptom ved N. er Trætheden. Træthed er en Fornemmelse, som normalt indtræder efter en vis Grad af legemlig Arbejde, og som derved regulerer Arbejdet, saaledes at dette tit kommer til at virke skadeligt paa Organismen. Ved N. optræder Træthedsfølelsen efter Arbejde langt hurtigere og stærkere end den gør normalt. Denne Træthedsfølelse kan dels være af rent legemlig, dels af mere sjælelig Karakter. Medens den første er udbredt over Krop og Lemmer, og ofte særlig sidder i Ryggen, er den sidste en Fornemmelse af Vanskelighed ved, at faa Tankerne til, at arbejde og Ubehagfølelse ved, at skulle koncentrere Tankerne om noget bestemt. Hertil slutter sig ofte den saakaldte neurasteniske Hovedpine eller rettere Hovedtryk (forsk. fra den saakaldte »nervøse« Hovedpine, hermicrani). Det neurasteniske Hovedtryk er sjældent videre voldsomt eller smertefuldt, det er snarere en vedholdende ubehagelig Fornemmelse af Tryk oven i Hovedet ell. Spænden i Panden og Tindingerne; i nogle Tilfælde Følelsen af, alt en tung Kalot var lagt over Hovedet.

I sammenhæng med den aandelige Træthed staar ofte Patientens Fornemmelse af at huske daarligere i Virkeligheden skyldes dette imidlertid ikke nogen Hukommelsessvækkelse eller Defekttilstand paa det intellektuelle Omraade, saaledes som Patienten ofte selv tror det; det er Udelukkende Vanskeligheden ved at koncentrere Opfattelsen og faa Tankerne til at bevæge sig tilstrækkelig hurtigt, der gør sig gældende. Med et billedligt Udtryk kunde man sige, at »Maskineriet mangler Smørelse«. Yderligere findes der hos Neurastenikeren en vis Mangel paa Initiativ, en vis Utilbøjelighed til at indlade sig paa nyt Arbejde, træffe ny Mennesker og ny Forhold; over for smaa Vanskeligheder vil han lettere give op, alt sammen Fænomener der maa ses i Sammenhæng med, Trætheden paa det aandelige Omraade.

Ved Siden af Trætheden vil TII er Overfølsomheden et fremtrædende Symptom. Neurastenikeren vil i højere Grad end den Normale paavirkes ubehageligt af Børn, der skriger, Voksne, der taler højt, Døre, der smækker, Mennesker, som bevæger sig hurtigt forbi, daarlig Lugt, stærke Farver, Tøj, der sidder ubekvemt. Smerter, som et i øvrigt rask Menneske ikke vilde føle sig synderlig generet af, volder Neurastenikeren u1idelig Pine. Paa Ligevægtssansens Omraade giver Overfølsomheden sig Udtryk i Svimmelhed og Usikkerhedsfølelse. Et yderligere hyppigt Symptom er Søvnløsheden. Denne kan ytre sig paa forskellig Maade. Nogle Neurastenikere ligger timevis ruden de falder i Søvn, andre vaagner tidligt om Morgenen og er ude af Stand til at sove længere, skønt de føler stærk Trang dertil; atter andre sover nok største Delen af Natten, men sover uroligt, drømmer stærkt og forjaget og vaagner tit, navnlig hver Gang et Ur slaar. Dette sidste er rimeligvis en af Grundene til, at Neurastenikerne tror, de har sovet 1angt kortere Tid, end de i Virkeligheden har. Fælles for alle disse Tilfælde af neurastenisk Søvnløshed er det, at Patienterne om Morgenen ikke har den normale Følelse af, at have sovet ud, men de har Trang til mere Søvn og Følelse af Tunghed i hele Legemet. Endvidere har Neurastenikerne ofte forkert Organfornemmelser. Særlig hyppig er Hjertebanken, Følelse af, at Hjertet staar stille, Snurren, Prikken en. Kulde i Fingre og Tæer, Kriblen under Huden, Sammensnøren i Halsen, Kvalme, Oppustethed af Underlivet, hyppig Trang til Vandladning eller Afføring, Fornemmelse af Vanskelighed ved, at trække Vejret, Følelse af Slappelse af musklerne, Flimren for øjnene, Susen for Ørene, Ikke sjældent findes ogsaa mere synlige Symptomer i Sammenhæng hermed som Svedanfald, Rysten af Hænderne, stærk Rødmen og Blegnen. Egentlige Smerter hører ikke med til N.'s Sygdomsbillede. Derimod finder man forholdsvis ofte ved N. Optræden af de saakaldte Myalgier eller reumatiske Muskelsmerter, som ogsaa findes hos andre end Neurastenikere; Grunden til deres hyppige Optræden ved N. er antagelig den at Patienterne har mere Tilbøjelighed til overdrevent Brug og forkert Brug af deres muskler, hvorved Myalgierne opstaar eller, forstærkes.

Sindsstemningen er undertiden let nedtrygt ved N., navnlig er dette knyttet til Tanken om Sygdomssymptomerne. Der træffes ikke sjældent en vis Urofølelse, som giver sig Udslag i en rastløs Vandren frem og tilbage. Ligeledes kan man træffe Ængstelse, ofte af ganske ubestemt Karakter, men navnlig Ængstelse for ikke at blive rask. I Sammenhæng hermed maa ses den Sygdomsfrygt, Hypokondri, som mange Neurastenikere plages af, og som naturligt forklares ved at de stadig tvinges til at tænke paa deres Symptomer og søger, at forklare disse. Neurastenikerne forveksler efterhaanden selve deres Fornemmelser og deres i Virkeligheden meget ufuldkomne Fortolkning af disse. Den hypokondre Neurasteniker kan f. Eks. mene, at han føler sine Nerver trække sig sammen (noget, som Nerver er ganske ude af Stand til), at Maven er ligesom lodden indvendig, at Hjernen ...skvulper frem og tilbage, at Hjertet bevæger sig op i Halsen; i andre Tilfælde føles Symptomerne saa stærkt, at Patienten umuligt kan tænke sig anden Forklaring, end at de maa skyldes Hjertesygdom, Aareforkalkning, Kræft eller Syfilis. Hyppigt, men næsten altid med Urette, henhører Patienterne deres neurasteniske Symptomer til onani (s. d.).

De Tilfælde af N. hvor Overfølsomhed, Irritabilitet og Uro er særlig fremherskende, betegnes undertiden som Neureretisme. Hvad angaar Grundlaget for de neurasteniske Sygdomsbilleder, kan som nævnt Træthed, Søvnløshed og andre af de nævnte Symptomer ses ved organiske Sygdomme, som Blodmangel, Nyrebetændelse o. a. Lægens første Opgave over for Neurastenikere er derfor altid at undersøge, om der ligger en saadan Sygdom til Grund. Naar det har vist sig, at dette kan udelukkes, tør man gaa ud fra, at det drejer sig om, en N. i videste Forstand. Fælles for de forsk. Former af N. er det, at man selv ved den mest detaillerede mikroskopiske Undersøgelse af Hjerne, Rygmarv og Nerver fra Neurastenikere; der er døde af en tilfældig tilstødende Sygdom eller ved Ulykkestilfælde, ikke har kunnet paavise nogen Forandring i de nævnte Organer. Man henfører derfor N. til det, man kalder Neuroser eller funktionelle Nervelidelser. Man antager nok, at der er Forandringer i Hjernen eller det sympatiske Nervesystem eller. måske i Stofskiftet, men disse Forandringer er så fine, at de unddrager sig Paavisning ved alle nu kendte Forskningsmetoder. Man ved kun, at de Symptomer, der findes ved N., for en Del er Symptomer fra det sympatiske Nervesystems Side, og at de for en Del Synes at udløses fra Hjernen.

Inden for N. i videste Forstand kan man sondre mellem mindst 3 Grupper, der dog ofte i flyder over i hinanden, nemlig Overanstrengelses N., den postinfektiøse og den konstitutionelle Nervosismus.

1) Overanstrengelses N. (den »ægte« N.) er en Sygdom der opstår hos i øvrigt sunde Mennesker, som har været udsat for stærk aandelig Overanstrengelse, som forceret Eksamenslæsning, omfattende og forjaget Forretningsvirksomhed e. l. Den Viser sig særlig ved Træthed, Hovedtryk, Svigten Koncentrationsevnen og søvnløshed, medens de andre ovennævnte Symptomer plejer at være mindre fremtrædende. Overanstrengelses N. helbredes næsten altid i løbet af kort Tid (højst et Par Maaneder), naar blot Vedk. en Tid kommer bort fra sit Arbejde og faar hvilet godt ud.

2) Den postinfektiøse N. er en N., der opstår efter Infektionssygdomme, som Angina eller Tyfus, men navnlig i en meget stor Mængde Tilfælde efter Influenza. Af Symptomer er særlig Træthed og Søvnløshed fremtrædende. Disse Tilfælde af N. er sædvanlig mere langtrukne end Overanstrengelses N. men helbredes dog sædvanligt i Løbet af et Par Maaneder eller højst et Par år.

3) Den saakaldte konstitutionelle Nervosismus er en Lidelse, som synes at udvikle sig mere uafhængigt af ydre Aarsager end de to foregaaende, antagelig paa arveligt Grundlag. Det drejer sig ofte om Mennesker som lige fira Barndommen har været svage1ige, ængstelige, hurtigt er blevet trætte. I andre Tilfælde udvikler Symptomerne sig først i den voksne Alder, og man ser dem ofte blive mere fremtrædende i Tilslutning til rent legemlige Sygdomme. Modgang ell. Vanskelige ydre Kaar. Ved den konstitutionelle Nervosismus er ved Siden af Trætheden Organfornemmelserne og Hypokondrien særlig dominerende. I en Del Tilfælde knytter de nervøse Tilfælde sig ganske overvejende til et enkelt Organ, f. Eks. Hjertet ell. Maven, man taler da undertiden om en Hjerteneurose (»nervøst Hjerte«), Maveneurose eller Tarmneurose. Hos Kvinder er de nervøse Symptomer ofte knyttet til Underlivsorganerne, og især i tidligere Tid har talrige saadanne nervøse Kvinder gennemgaaet Rækker af Underlivsoperationer p. Gr. a. deres Fornemmelser som de energisk henfører snart til et, snart til et andet Organ. I mange Tilfælde findes hos disse Patienter en lettere organisk Sygdom af en eller anden Art, som ikke vilde genere et i øvrigt rask Menneske, men som hos Neurastenikeren indtager en central Plads i hans Tilværelse.

De fleste af disse patienter gælder det yderligere, at deres Træthed og Fornemmelser forværres stærkt, saa snart de arbejder. I Virkeligheden er en stor Mængde Invalider snarere uarbejdsdygtige p. Gr. a. N. end p. Gr. a. den legemlige Sygdom, der for dem selv og Omgivelserne staar som invalidiserende. N. miskendes ofte af Patienternes Omgivelser, der opfatter Sygdommen som overdreven eller indbildt. Selve Sensationerne, Trætheden ell. Smerter kan ikke være indbildte (kun Fortolkningerne deraf kan være fejlagtige), men et andet er, at Patienter med konstitutionelle Nervosismus dels vil mærke deres Sensationer stærkere end i øvrigt raske Mennesker, vil tale mere om dem og med stærkere Udtryk, og dels, at den stærke sjælelige Paavirkelighed, som ofte findes hos de konstitutionelle Neurastenikere vil bevirke, at de til Tider i paafaldende høj Grad kan trænge deres sygelige symptomer tilbage.

Forløbet af den konstitutionelle Nervosismus er langt mere langstrakt end ved de to foregaaende Grupper. For saa vidt de nervøse Symptomer er blevet særlig fremtrædende ell. sjælelige Paavirkninger, Sygdomme eller andre ydre Forhold, er der i hvert Fald Udsigt til meget væsentlig Bedring i Tidens Løb. Hos de Patienter, hvor de nervøse Fænomener fra Barndommen har præget hele deres Konstitution, kan der snarest være Tale om en tilpasning af deres Livsførelse til denne nervøse Konstitution.

Det maa bemærkes, at Grænserne mellem de tre nævnte Grupper ofte kan være vanskelige at drage, nogle Forf. hævder endog, at der ved alle Tilfælde af N. findes et konstitutionelt Grundlag.

Ved Siden af de her nævnte Tilfælde af egl. N. findes en Række Sygdomme paa det sjælelige Omraade, hvortil der hyppigt er knyttet neurasteniske Symptomer i udstrakt Grad. Dette gælder i første Linie Me1ankolien, navnlig i Form af lettere periodiske eller forbigaaende Depressioner. Ved saadanne Depressioner optræder ofte foruden den nedtrykte Sindsstemning tillige Træthed, Søvnløshed, Hovedtryk og forsk. Organfornemmelser. Disse lettere Depressioner vil ofte gaa under Navnet N., men maa antages at have et andet Grundlag end de ovenn. Former. De helbredes i øvrigt saa godt som altid. Ved Hysteri (s. d.) optræder foruden de Symptomer, der er mere specielle for denne Sygdom, ofte tillige Symptomer, den har fælles med N., navnlig Hjertebanken, Svedanfald, hyppig Vandladning o. l. Det kan derfor undertiden være vanskeligt at drage skarpe Grænser mellem mere kroniske Tilfælde af Hysteri og konstitutionel Nervosismus. Den saakaldte Tvangstankesygdom, som præges af Tvangsbevægelser ell. Angsttilstande af meget forsk. Art, træffes ofte kompliceret med N. Endelig findes konstitutionel Nervosismus ofte i Forbindelse med den Gruppe sjælelige Defekttilstande, der med et noget uheldigt Navn betegnes som psykopatisk degeneration.

Behandlingen af N. retter sig meget efter Sygdommens Karakter. Ved Overanstrengelses N. og de første Stadier af de postinfektiose N. bestraar Behandlingen i, at Patienten kommer bort fra sit sædvanlige Opholdssted og ophører med alt Arbejde, baade aandeligt og legemligt. Ved alle lidt sværere Tilfælde anvender man Sengeleje i Forbindelse med Massage og kraftig Ernæring (Weir-Mitchell's Kur). Efter nogen Tids absolut Hvile vil ganske let Motion og Opbold i frisk Luft være gavnlig, derimod er alle legemlige Anstrengelser skadelige, lige saavel som de aandelige. Ved den konstitutionelle Nervosismus er det i første Linie Lægens Opgave ad psykisk Vej at gøre Patienten k1ar over, at hans Lidelse er af rent nervøs Natur, og at han ikke behøver at frygte for at lide af nogen alvorlig eller farlig Sygdom. Dernæst gælder det om, saa vidt muligt at faa Patienten anbragt ved lettere Arbejde, som paa den ene Side ikke trætter ham for stærkt, paa den anden Side er i Stand til at bortlede hans Tanker fra Sygdommen og give ham Indtryk af, at han er i Stand til at udrette et vist Arbejde. For alle Tilfælde af N. gælder det, at Alkohol, Tobak, Kaffe, stærke Krydderier virker skadeligt, ligeledes Uregelmæssighed i Livsførelsen som uregelmæssige Maaltider, stærkt vekslende Arbejde, forjaget Beskæftigelse og forsk. Tidspunter for Nattesøvnen. Seksuel Abstinens er undertiden gavnlig, undertiden skadelig; det varierer efter Tilfældets Karakter. Klimatiske Forhold har ofte en vis Indflydelse. Medicinsk Behandling spiller en mere underordnet Rolle, om end Lægerne ofte er nødte til at bøje sig for Patienternes Krav om »noget nervestyrkende«. Naar Trætheden er det overvejende Symptom, kan Stryknin og Arsenik, maaske ogsaa Fosfor og Jernpræparater have god Virkning. I de Tilfælde, hvor Uro, Forjagethed og Organfornemmelser er dominerende kan ofte opnaas gode Resultater ved nerveberoligende Midler, navnlig Brompræparater. Bade-, Lys- og elektrisk Behandling kan ligeledes i nogle Tilfælde være gavnlig. I øvrigt er der næppe nogen Sygdom, hvor som ved N. Patentmedicin, humbugsmæssige Behandlingsmetoder og pseudovidenskabelige Systemer har en Tumleplads, til Dels i Kraft af en vis Suggestibiltet, som findes hos mange Neurastenikere.

N. er overordentlig udbredt, lige saa meget hos Landbefolkning som Bybefolkning. Overanstrengelses N. er formentlig blevet hyppigere i Tidernes Løb, hvor Kampen for Tilværelsen stiller større og større Krav. Influenza N. har været hyppige i de senere Aar efter den store Influenzaepidemi. Den konstitutionelle Nervosismus, som udgør Hovedmængden af Tilfældene, er næppe taget til i Tidernes Løb. Naar der tales om »vor Tids Nervøsitet«, er det formentlig i væsent1ig Grad, fordi Sygdommen er mere omtalt og bedre erkendt, ikke, fordi den er blevet hyppigere. (Litt.: Lewandowsky, »Handb. der Neurologie«, 5. Bd [:Berlin 1914]).

Cheflæge K.H.Krabbe