|

4Bloddonation
og - transfussion
4Printervenlig udgave i
pdf-format
4Lægemiddelstyrelsen:
Undersøgelse af bivirkninger ved
bedøvelsesmidler ved tandbehandling
4Information
til tandlægen:
Information on Adrenaline-free Dental Anaesthesia in
ME/CFS
Se også afsnittet om:
Tungmetaller |
Narkose/ anæstesi
Anbefalinger for
operationspatienter med ME/CFS
Ang. tandlæger: se øverst!
-
Anbefalinger af Carles W. Lapp, Md
-
Summariske forslag
-
Anbefalinger af Paul Cheney Md
-
Anbefalinger af Patrick. L. Class, MD, Anesthesiology 1996
Patienter med Myalgic Encephalomyelitis/
Postviralt Træthedssyndrom/ Chronic Fatigue Syndrome (ME/PT/CFS) WHO ICD-10
G93.3 reagerer ofte anderledes på medicin, inklusiv anæstesi, end raske personer
eller personer med andre sygdomme og lidelser. Det gør operationer dobbelt
risikabel for patienter med ME/CFS, hvad enten patienten er indlagt eller ej.
Nedenstående vejledninger fra eksperter i ME/CFS er blot samlet til
orientering, da den enkelte ME/CFS patient kan udvise forskellig symptomatologi.
I.
Anbefalinger af Carles W. Lapp, Md
CFS (ME/CFS) er en sygdom, der er karakteriseret ved voldsom svækkende
udmattelse, tilbagevendende influenzalignende symptomer og neurokognitive
symptomer som problemer med hukommelse, koncentration, opfattelse, genkaldelse,
kalkulation og det at udtrykke sig. Søvnproblemer er ikke ualmindelige. Alle
disse symptomer bliver aggraveret ved selv minimale fysiske anstrengelser eller
følelsesmæssig stres og tilbagefald kan ske spontant.
Skønt lette immunologiske abnormiteter (T-cell aktivering, lav natural killer
cell funktion, dysglobulinæmier og autoantistoffer) er almindelige ved ME/CFS,
er patienterne ikke immunkompromitterede og er ikke mere modtagelige for
opportunistiske infektioner end resten af den befolkningen. Denne sygdom menes
ikke at være smitsom.
Personer med ME/CFS reaktiverer jævnligt latente herpesgruppe virus infektioner,
som kan forårsage en mild, subklinisk hepatitis (leverbetændelse) med let
forhøjelse af aminotransferaser.
Levertoksiske anæstesi midler bør derfor undgås, idet de kan potensere
leverproblemerne eller ligefrem provokere fulminant hepatitis.
Intracellulær magnesium og kalium reduktion er blevet rapporteret ved ME/CFS. Af
denne grund bør serum magnesium og kalium niveauet kontrolleres før operationen
og disse mineraler kompletteres hvis de ligger på grænsen eller er lave.
Intracellulær magnesium og kalium reduktion kan potentielt medføre hjertearytmi
under anæstesien.
Hos op til 97 % af personerne med ME/CFS påvises vasovagal synkope (neurallt
medieret blodtryksfald) ved vippebordstest og majoriteten af disse kan vise sig at
have lav plasmavolumen, lavt erytrocytvolumen og venøs stase.
Synkope kan provokeres af katekolaminer (efedrin), sympatomimetika (isoproterenol)
og vasodilatorer (kvælstofforilte, nitroglycerin, alfa-blokkere og
blodtryksnedsættende midler). Det er vigtigt at hydrere patienten før operation
og at undgå medicin, der stimulerer neurogen synkope eller sænker blodtrykket.
Allergiske reaktioner ses mere ofte hos personer med ME/CFS end i den almene
befolkning. Derfor er det bedst at undgå histaminfrigørende anæstesimidler (som
Pentothal) ligesom muskelafslappende (Curare, Tracrium, og Mevacurium) skal
undgås om muligt.
Propofol, Midazolam, og Fentanyl tolereres generelt godt. De fleste CFS
patienter er også ekstremt sensitive overfor beroligende midler – inklusiv
benzodiazepiner, antihistaminer og psykofarmaka – som bør bruges sparsomt og i
små doser indtil patientens respons kan fastsættes.
Supression af HPA-aksen ses hos næsten alle personer med ME/CFS, men
undertrykker sjældent cortisol produktionen så meget at det bliver problematisk.
Hos alvorligt syge patienter kan screening overvejes (Synachtentest).
Summariske forslag:
• Undgå levertoksiske anæstesi midler
• Vær sikker på at serum magnesium og kalium niveauer er tilfredsstillende
• Hydrere patienten forud for operationen
• Brug katekolaminer, sympatomimetika, vasodilatorer og blodtryksnedsættende
midler med forsigtighed
• Undgå histaminfrigørende anæstesimidler og muskelafslappende agenter hvis
muligt
• Brug beroligende midler sparsomt
• Overvej supplerende cortisol hos patienter som vedvarende er i steroid
behandling eller som er alvorligt syge.
Tilbagefald er ikke ualmindelige efter større operative indgreb. Opheling siges
at være langsom, men der er ingen data, der bekræfter denne påstand.
Oversat med tilladelse fra Charles W. Lapp, MD
www.drlapp.net
Følgende to udtalelser forekommer jævnligt igennem ME/CFS støttegrupper og
webside litteraturen:
II.
Anbefalinger af Paul Cheney Md.
”Jeg ville anbefale at mulige levertoksiske anæstesigasser ikke bliver brugt
inklusiv Halothane. Patienter med Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS) er kendt for
at have reaktiverede grupper af herpesvirus som kan producere mild og sædvanlig
subklinisk hepatitis. Levertoksiske anæstesigasser kan derefter provokere
fulminant hepatitis. Endelig kan patienter med dette syndrom ofte præsentere
intracellulær magnesium og kalium reduktion ved elektron røntgenstråle
spektroskop teknik. Af den grund ville jeg anbefale at patienten kalium i 10mEq
tabletter, 1 tablet 2 x daglig og magnesium sulfat 50 % opløsning, 2cc IM 24
timer før operationen. Den intracellulære reduktion af magnesium og kalium kan
resultere i hjertearytmi under anæstesien. Ved lokalanæstesi vil jeg anbefale
sparsom brug af Lidocaine uden efedrin.”
III.
Anbefalinger af Patrick. L. Class, MD, Anesthesiology 1996
”Forslag til anæstesi omfatter brug af Diprivan (propofol) som induktionsagent
sammen med lattergas og isoflurane (Forane) som den vedligeholdende agent. Det
der skal undgås er histaminfrigørere som inkluderer natrium pentothol såvel som
en bred gruppe af muskelafspændere i Curare familien, inklusiv Tracrium og
Mevacurium.”
Læs evt. også den engelske artikel af Elisabeth
A. Crean Anesthesia: What are the
risks?
her
Vigtige er også:
Prolonged acetylcholine-induced vasodilatation in the peripheral
microcirculation of patients with chronic fatigue syndrome, Faisel Khan et al.,
Clin Physiol Funct Imaging, 2003 Sep;23(5):282-5
Acetylcholine mediated vasodilatation in the microcirculation of patients with
chronic fatigue syndrome, V.A. Spence et al., Prostaglandins, Leukotrienes and
Essential Fatty Acids 70, 2004 Apr;70(4):403-7: |