|
– noter fra Dr. Kenny De Meirleirs
præsentation i Perth
Af Blake Graham, BSc, AACNEM
11. november 2007
For nylig præsenterede Dr. Kenny De Meirleir, MD, PhD på University of
Western Australia forskningsresultater, som tyder på, at mavetarmkanalen
hos 80 % til 90 % af ME/CFS patienterne kan være kompromitteret med
bakterielle og/eller virale patogene infektioner. Han fremlagde, hvordan
disse kan bidrage til aktivering af immunsystemet og beskrev en række
terapier, som kan bidrage til en betydelig bedring af adskillige ME/CFS
symptomer. Dr. De Meirleir er professor i fysiologi, patofysiologi,
intern medicin og sportsmedicin på Vrije Universiteit i Bryssel og
klinisk professor på University of Nevada Medical School i USA.
Ansvarsfraskrivelse:
Informationerne i det følgende skrift er ikke blevet godkendt som
behandling af ME/CFS, og vi fralægger os ethvert ansvar for følgerne hos
de patienter, der vælger at benytte rådene. Det er generelle
oplysninger, som ikke er beregnet til at forebygge, diagnosticere, dæmpe
eller helbrede nogen sygdom. Det er vigtigt, at der ikke foretages
ændringer i behandlingsplaner eller kosttilskudsregimer uden først at
undersøge og diskutere det med professionelle sundhedsvejledere eller
lægen.
Det
følgende er et resume af Dr. De Meirleir’s præsentation optegnet af
klinisk ernæringsekspert Blake Graham, leder af
Nutritional Healing
clinic in Perth.
* * * * *
Dr. Kenny De Meirleirs
forelæsning om ME/CFS
3. november 2007
Dr. Kenny De Meirleir, MD, PhD, talte i Perth, der ligger i
Vestaustralien ved et seminar sponsoreret af ME/CFS Society (WA). Kenny
har set over 12.000 ME/CFS patienter og blev allerede i 1989
interesseret i ME/CFS. Hans forskningsteam har gennemført over 4000 in
vitro eksperimenter og offentliggjort mange peer reviewed artikler om
ME/CFS. Jeg deltog ved både hans offentlige foredrag og ved det, som var
forbeholdt professionelle sundhedsmedarbejdere. Derudover fik jeg
mulighed for at stille en lang række spørgsmål efter det professionelle
foredrag. Det følgende er baseret på nedskrevne noter og hukommelse, og
er ikke direkte citater af Kenny.
Mavetarm
problemer
Flere end 80 % til 90 % af patienterne har mavetarm symptomer. Mavetarm
abnormiteter dækker alle dele af mavetarmkanalen.
-
Mundvandets ph-værdi er lav (under 7 – syreholdig) som medfører både
tandproblemer og ændret flora i mundhulen.
-
Patienterne udviser forsinket tømning af mavesækken
-
Biopsi af
mavesækkens slimhinder (tunica mucosa gastrica) på patienter viser,
at alle patienter har atrophic gastritis [kronisk inflammation i
maveslimhinden eller foringen]
Når der
foretages biopsi af cøcum, bliver der også fundet infiltration af
lymfocytter hos alle patienter. [Lymfocytter er hvide blodlegemer med en
specialiseret immunfunktion. Cøcum er en pose, hvor tyndtarmen går over
i tyktarmen. Der forgrener den sig i et lille ormelignende vedhæng.]
Hos Kennys sidste 100 patienter var et lille punkt 2 cm. til højre og 2
cm ned fra navlen ømt efter mildt tryk. Dette er punktet lige over
coecum. Ømheden er et tegn på ubalance i tarmbakterierne.
Tarmslimhindens sundhedsstilstand
Patienterne har en kompromitteret mavetarmslimhinde, som medvirker til
immun aktivering og er en vigtig faktor ved ME/CFS. Årsagen til
tarmbarrierebeskadigelse er multifactorial og kompleks. En faktor er
sandsynligvis vira (Epstein-Barr Virus og HHV-6). EBV angriber tarmenes
immunsystem. Kenny har observeret, at en væsentlig del af patienter med
ME/CFS har familiemedlemmer med Crohns Sygdom. Sandsynligvis eksisterer
der også en vis genetisk disponering for mave/tarm problemer.
Tarm flora
Kenny foretager rutinemæssigst en blodprøve for immunoglobulin A(IgA) og
immunoglobulin M (IgM) [antistoffer] for en række af tarm bakterier –
kaldet Immunobilan test.
Generelt starter han behandling med antibiotika for at sænke niveauet af
problematiske bakterier, derefter tilføjes probiotika. Kenny lavede et
lille forsøg med antibiotiske ciprofloxacin og probiotika af høj
kvalitet. Patienterne rapporterede om 58 % forbedring og elastase faldt
74 %.
Kenny anvender for det meste et kraftigt multispektret probiotika ved
navn VSL#3 ( http://www.vsl3.com ),
som indeholder 450 milliarder bakterier pr. portion. Normale probiotika
indeholder 25 milliarder eller mindre. Den efterligner tarmsystemets
normale bakterier. Han anvender også MutaflorR, som er et supplement af
sunde tarm Escherichia Coli (E.coli) bakterier. P.t. er dette produkt
kun tilgængeligt direkte fra Tyskland, hvor det bliver produceret
http//: www.metpharmacy.de
Dårlig
optagelse af fruktose og laktose intolerance
I en undersøgelse af 143 patienter er der hos 45,8 % af patienterne
fundet forringet optagelse af fruktose. Laktose intolerance blevet
fundet hos 20,3 %. Begge dele kan måles ved en simpel brintpusteprøve:
Dårlig
sukkeroptagelse medfører blandt andet intestinal dysbiosis (bakteriel
ubalance i tarmene). Dårlig fruktose optagelse behandles med en fruktose
fattig diæt, mens laktose intolerance kan behandles med en laktosefri
diæt. Måling af et højt brintindhold indikerer unormal bakterievækst i
tarmene.
Lægehuse kan købe udstyret til at udføre pusteprøvetest af laktose- og
fruktoseprøverne hos deres leverandører. Kenny er overbevist om, at
disse intolerancer har været til stede inden sygdommens opstart som
prædisponerende faktor og kan således også forværres efter
sygdomsudbruddet. Han har observeret, at disse problemer ofte findes hos
medlemmer inden for sammen familie. Der er ofte forbindelse mellem
dårlig fruktoseoptagelse og:
-
Fedtlever. De fleste patienter med fedtlever har dårlig
fruktoseoptagelse.
-
Steatorré. (Fedt i afføringen/dårlig fedtoptagelse).
-
Forstoppelse. Hvorimod de med laktose intolerance oftest har
diarré
-
Hypoglykæmi. De fleste patienter med signifikant hypoglykæmi har
dårlig fruktose optagelse [Hypoglykæmi opstår, når blodsukkeret
bliver for lavt til, at det kan skaffe nok energi til kroppens
aktiviteter]
-
Overfølsomhed overfor tyramin [en forbindelse, der dannes, når
visse bakterier nedbryder bakterier. Tyramin findes i mange
fødevarer, særligt i gammel ost, frugt, alle slags nødder, gærede,
saltede, røgede eller syltede fødevarer]
-
Oppustet mave.
Gluten
Intolerance.
Gluten intolerance findes også hos en undergruppe af patienter. Meirleir
bruger immunoglobulin G (IgG) blodprøve til at teste gluten
overfølsomhed. Overfølsomhed overfor gluten er et spektrum med cøliaki i
den ene ende og normal tolerance i den anden, snarere end at være et alt
eller intet problem. Der ses en skala af forskellige tolerancetrin.
Diæt
Kennys patienter kommer i konsultation hos hans diætist. Der bliver
lavet en diæt baseret på tolerance for fruktose, laktose og gluten. Han
anbefaler patienterne at drikke 3-4 l vand om dagen.
Tungmetaller
Kenny bruger MelisaR reaktionstest ( http://www.melisa.org ) for at
bestemme overfølsomhed over for tungmetaller. Han bruger også provokeret
urintest ved at bruge IV DMPS og EDTA [chelating drugs, som binder sig
til visse metaller og ”trækker dem ud af kroppen”) via urinen]. De to
mest signifikante er kviksølv og nikkel. Nikkel findes i jorden, og vi
får det ind gennem maden.
Amalganfyldninger er en af kilderne til kviksølv, og Kenny foreslår
nænsom fjernelse, hvis patienter er overfølsomme over for kviksølv.
Kenny viste in vitro dokumentationsmaterialer, der viste forøget
overfølsomhed over for den forgiftende effekt af kviksølv hos ME/CFS
patienter.
Han har fundet palladium (platinagtigt grundstof) hos nogle patienter,
og er på dets mængde i stand til at fortælle med ret stor nøjagtighed,
hvor i Belgien patienten bor. De forøgede mængder af tungmetaller
skyldes utvivlsomt forøget optagelse fra tarmen og genetiske
abnormiteter i bestemte afgiftningsproteiner, inklusiv protein 1, der er
resistent overfor mange lægemidler (multidrug-resistance protein 1
(MRP1)).
De to
muligheder for behandling inkluderer farmaceutiske kelering (DMPS eller
DMSA) eller kombinationsprodukter af urter/næringsstoffer (docis=2x1
dg.) udviklet til afgiftning.
Receptnavnene
på de belgiske urter/næringsstoffer recepter er:
Disse
produkter indeholder [som omtalt i pdf’en]:
-
GSH
(reduceret glutathione)
-
Lipoinsyre (tiotic)
-
SOD
-
Selen
-
Vitamin E
(DL-alpha-tocopherol)
-
Pycnogenol (OPC flavonoider fra druer)
-
Vitamin
B2 (Riboflavin)
-
Shiitake
myselium (atomiseret)
-
Udtræk
fra piletræ
Glutathione
Glutathione [antioxidanter] niveauet er lavt hos patienter. Det kan
behandles ved at tage LipoceuticalTM glutathione fremstillet hos
ReadisorbTM ( http://.reasorb.com ). Almindelig oral glutathione er
ineffektivt, da det bliver nedbrudt i tarmene, og transdermal
glutathione har varierende stofskifte. Virkningen af IV glutathione er
relativ kortvarig.
N-acetyl-cysteine (NAC) kan også sætte glutathione i vejret, men der
kræves store doser(1.8 gr.)
Kosttilskud
De basale kosttilskud Kenny almindeligvis anbefaler til patienter er:
Nexavir og
B12 vitaminer
Nexavir (Kutapressen®) bruges mest effektivt i kombination med B12
vitaminindsprøjtninger under huden. I et studie med almindelige CFS
patienter reagerede 63 % af patienterne, der blev behandlet, mens kun 17
% reagerede i placebo gruppen.
Kennys erfaring er, at omkring halvdelen af patienterne er smertefri i
løbet af 2-3 måneder og søvnen er ofte normaliseret i løbet af tre dage.
Nexavir er leverekstrakt fra grise. Det slår immunaktivitet ned og
formindsker elastase. Der gives 10 mg B12 vitamin to gange om ugen i
form af metyl eller hydroxy B12. (De fleste B12 indsprøjtninger
indeholder 1 mg.) B12 søger efter kvælstofilte (NO), hvilket ofte
mindsker hjernetåge og afhjælper kolde hænder og fødder. Nexavir kan
bestilles fra andre lande end USA via et apotek i Texas ved navn Nexco
Pharma (http://www.nexcopharma.com).
Isoprinosin og Inosin
På spørgsmålet om den immunmodulerende medicin Isoprinosin (som
forstærker natural killer celler) nævnte han, at den basale inosin
aminosyreversion var lige så effektiv.
HHV-6
HVV-6s rolle bliver ivrigt debatteret. En undergruppe af patienter har
en mild HHV-6 relateret encephalitis (hjernebetændelse). HVV-6 kan
behandles med antiviral medicin (fx, ValcyteTM) og immunmodulatorer.
HHV-6 kan sammenlignes med neurologiske symptomer med ekstrem udmattelse
og ingen smerter. Patienter med aktiv HVV-6 tilhører som regel gruppen
af 15-35årige. Han mener ikke herpes virus forårsager CFS, men snarere
bliver reaktiveret.
Mykoplasma
Mykoplasma (en bakterieart, der mangler cellevægge) er aktiv, når der er
lav NK og T cellefunktion. Mykoplasma frigør antigener, som videre
bringer forstyrrelser i immunsystemet. Antibiotika (fx doxycyclin) til
mykoplasmapositive patienter har haft god virkning, skønt det er uklart,
om det skyldes antibiotisk behandling af mykoplasma, Rickettsia (intracellulære
parasitter erhvervet gennem bid af flåter eller andre leddyr)
arthropoder (mider) eller indvoldsbakterier.
Chlamydia
Pneumoniae
Lungebetændelse forårsaget af klamydia findes hos en undergruppe af
patienter. Det stimulerer heat shock proteinet, der forårsager immun
aktivering. Det kan behandles med Azitromycin.
Rickettsia, Bartonella og Coxiella
8 til 10 % af Kennys patienter har aktiv Rickettsia, Bartonella eller
Coxiela infektion. Kun 17 % kan huske at have fået et flåtbid. Disse
infektioner kan komme fra blodmider, hunde og katte. Blodmider kan bære
mange vira og andre infektioner. Australske undersøgelser har fundet
Rickettsia hos et stort antal patienter i Australien.
Candida
Candida (svampe) infektion findes hos nogle patienter og testes for det
via IgG. Det bliver behandlet med diæt og antisvampemidler. Svampe er
typisk resistente over for Nystatin, så der må anvendes andre
svampemidler. I en undersøgelse for nylig, fandt man hos 20 % af
patienterne forhøjede niveauer af candida i maven.
Mycotoksiner (skimmelsvampe)
Nogle patienter er påvirket af mycotoksiner –gifte, som stammer fra
miljøer med skimmelsvampe. Kenny har mistanke om mycotoksiner, når to
mennesker i samme hus har CFS, eller hvis symptomerne reduceres
betydeligt, hvis man er væk fra hjemmet et par dage. Det kan
sandsynligvis være årsagen i et dårligt ventileret hus og er kendt for
at kunne påvirke immunsystemet. Aspergillus niger er blevet dyrket
hjemme hos nogle CFS-patienter. Mycotoksin patienter har meget lav
glutathione niveau og glutathione hjælper med at fjerne mycotoksiner fra
celler.
Skjoldbruskkirtlens funktioner
Problemer i skjoldbruskkirtler er til stede trods normale blodprøver.
Der er både ringe omdannelse af T4 til T3 og periferisk resistens over
for T3.
Periferisk resistens er til stede hos alle immunsygdomme. Et
immuneaktivt protein har 98 % sammenlignelighed med T3 receptorer,
binder sig til det og konkurrere med T3.
Kenny anbefaler behandling med ren T3. Han anbefaler, at man starter
lavt og så titrerer op. Patienter synes at få ødelagt T3 receptorer med
tiden – og de har ingen vægttab efter at have haft CFS i lang tid (20-25
år) selv på en ekstrem lav kalorie diæt (fx. 800 kalorier) på grund af
en uvirksom skjoldbruskkirtel.
Søvn
Med hensyn til at behandle problemer med at falde i søvn, siger Kenny,
at man skal fjerne kilden til problemet. Han oplyste, at hans patienter
med Nexavir® ofte sover normalt efter tre dage. Hvis der er problemer
med søvnrytmen behandler han med melatonin (6 mg) eller et gammelt
anti-epileptisk middel (jeg fik ikke fat i navnet). Han laver
søvnstudier ang. søvnapnø og restless leg syndrom, om nødvendigt.
Oversat af Vivian Hvenegaard og Inge Gregersen med tilladelse af
Blake Graham
|