4
2
dages motionstest
4
Løbende kardiopulmonal motionstest kan støtte
diagnosen
4
Formindsket hjerte-lunge-kapasitet under post-anstrengelsesutilpashed
4
Motion tilknyttet immunfunktionsforstyrrelse
4RNase L og motion som Biomarkør
VO2peak
4Er ME/CFS motionsfobi?
4En periode med motion viste ændringer i dagligt aktivitetsniveau
4
Objektive beviser på kognitive klager ved
Chronic Fatigue Syndrome (CFS):
En
BOLD fMRI undersøgelse af verbal arbejdshukommelse
4
Forudsigelse af maksimal iltoptagelse
4Katabolisme*
hos patienter med ME/CFS
4Aktivitetsniveautabel
for patienter med ME/CFS
4Aktivitetsskema
for 14-15årig
skoleelev med ME/CFS
|
Når man motionerer bruger hver eneste muskel energi.
Energien kommer fra kulhydrater, der bliver brudt ned og oplagret som glukose i
muskel cellerne. For at musklerne kan bruge glukosen skal det forbindes med ilt
fra de røde blodlegemer og enzymer fra selve muskelcellerne. Hele denne proces
kendes som aerobt stofskifte.
Dette er hvad der ser ud til at ske hos (nogle?) Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS
patienter:
Når der er mangel på ilt er resultatet anaerobt (ikke iltkrævende)
stofskifte, hvor der produceres en overdreven mængde mælkesyre.
Det er det samme der sker hos maratonløbere. Hos en rask person bliver denne
mælkesyre brændt af i løbet af en dag eller to, men hos nogle Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS patienter er ophobningen meget hurtigere og sker efter kun meget
lidt aktivitet. Musklerne ophober en overdreven mængde mælkesyre og det tager
uforholdsmæssigt lang tid for musklerne at komme af med det igen. Det er dette,
der giver smerter, ømhed og udmattelse (og somme tider rykvise bevægelser) i
musklerne, der er konstant overbelastede.
Katabolisme er når musklerne begynder at bryde sig selv ned for at få aminosyre
til energiforsyningen.
Generelt er det dårligt, og finder normalt kun sted i tre patientkategorier:
1. Langvarig atletisk udfoldelse som f.eks. maratonløb eller langdistance
svømmere. I disse tilfælde sker det fordi al anden tilgængelig energi er brugt
op, men der stadig er brug for energi.
2. Hos mennesker med ekstrem anoreksi og underernæring som det ses i nogle
udviklingslande. Da der ikke tilføjes næring, og da der stadig er brug for
energi, bruger kroppen det der er tilbage, nemlig muskelvæv.
3. Og hos Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS patienter.
Dette er ikke bare en teori. En af de vigtigste ting urinundersøgelsen fra
Newcastle [1] afslørede var kreatinkinease, som kun findes i urinen, hvis der er
tale om katabolisme. Samtidig er det ved
løbebåndstest påvist at Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS patienter godt nok indtager tilstrækkeligt med luft i lungerne,
men blodet iltes ikke nok, hvilket er nødvendigt til musklernes forbrænding.
Så dybest set, selv mild motion som langsom gang eller at gå til toilettet, kan
hos nogle patienter med Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS få legemet til at reagere, som havde
det løbet maraton.
Dette betyder ikke at patienten ikke skal bevæge sig. Katabolisme er det der
får patienten til at kollapse efter motion, så hvis patienten kan finde motion,
der ikke resulterer i kollaps eller forværring af symptomerne, så er motion
rigtig godt. Men bliv ikke forbavset, hvis patienten tåler langt mindre end
forventet.
Og fald ikke i psykoterapeuternes sædvanlige fælde ”hvis du starter langsomt vil
du blive i stand til at øge det”. Dette virker for raske patienter, deres kondi
bedres og deres krop bliver i stand til at producere mere energi til musklerne.
Hos Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS patienterne drejer det sig allermest om at undgå
katabolisme og holde al forbrug af energi indenfor den mængde musklerne kan tåle
så ødelæggelse undgås.
Muskel metaboler fundet i urinen ved Fibromyalgi og
Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS
Læs også om iltmangel på siden om
Motion
|
