Ny kort engelsk udgave:
4Canadiske kriterier Klinisk arbejdsdefinition
i pdf format 28 sider 

Den komplette engelske udgave: 4Canadiske kriterier Klinisk arbejdsdefinition
i pfd format 164 sider

4Kognitiv Adfærds Terapi (CBT*) som behandling for ME/CFS

4Spørgsmålstegn ved bevisbaserede påstande for psykosociale terapier

4Antidepressivmidler og stimulansmidler kan stege din hjerne

4TERM Modellen

Følgende informationer er baseret på båndoptagelser af Carol Sieverling’s patientbesøg hos Dr. Cheney, der er en af verdens førende eksperter i ME/CFS. Han gav tilladelse til at dele disse informationer, men han har aldrig gennemset eller udgivet det.

Læs mere om Dr. Cheney's fund af hjerteproblemer ved ME/CFS

© Oversat med tilladelse af Carol Sieverling

Dr. Cheney faldt for nylig over nogle informationer angående farerne omkring Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRIs), som f.eks. Prozac, Zoloft og Paxil, og Stomulanse som Ritalin og Provigil. Ved konsultationer viste Dr. Cheney patienter bogen Prozac Backlash: Overcoming the Dangers of Prozac, Zoloft, Paxil and Other Antidepressants af Joseph Glenmullen, M.D., en psykiater ved Harvard Medical School. Den indeholder anerkendelser fra andre psykiatere fra Ivy League psychiatrists. Cheney kalder bemærkningerne i denne bog ”rystende”
 

Mens Cheney taler med patienterne slår han sædvanligvis op på et billede i bogen af en abes hjerne før og efter den fik meget stærkt virkende SSRI. ”Før” billedet viser en mørk baggrund fyldt med fine hvide linier og hvide klatter, raske neuroner. ”Efter” billedet er meget mørkt, der er kun nogle ganske få hvide linier og klatter tilbage. De fleste af hjernecellerne er blevet ”stegt”.

SSRI og stimulanser virker ved at forøge affyringen af neuroner. Mens det ofte har store fordele på kort sigt, erkender lægerne nu at langtidsbrug ”steger” hjernen. Kroppen anser hen ad vejen enhver neuron der affyrer overdrevent meget som ødelagt og tilintetgør den.
SSRI og stimulanser taget over en periode på 10 år eller lignende, kan føre til tab af hjerneceller og forårsage neurodegenerative sygdomme. Mange læger har på det sidste pludselig set antallet af patienter med neurologiske symptomer stige, og de fleste har været på Prozac, eller et stimulerende stof i omkring 10 år. Cheney ser det i sin egen praksis.

Ved konsultationen viser Cheney også patienterne en kopi af nummeret Newsweek med Michael J. Fox på forsiden. Den har en fortræffelig artikel om Parkinsons syge, en tilstand der inddrager tab af neuroner i området, der er tilknyttet motorisk kontrol. Medicin til Parkinson syge stimulerer de tilbageværende neuroner til at ”fungere heltemodigt” og affyre umådeholdet. Imidlertid noterer artiklen at mens fordele ses til at begynde med, bliver de neurologiske symptomer meget værre på sigt af tre til fem år. Patienterne oplever f.eks. vilde ufrivillige bevægelser. Skønt disse præparater er hjælpsomme på kort sigt så speeder de faktisk den degenerative proces op.

Hvilke mekanismers arbejde forårsager at neuronerne bliver “stegt”? SSRI bliver ofte ordineret for depression, som involverer mangel på serotonin. Serotonin er en neurotransmitter, et kemisk signalstof. En neuron frisætter neurotransmitter ind i den synaptiske kløft, (mellemrummet mellem neuronerne). Serotoninen optages så af specielle receptorer i den nærliggende neuron. Således bliver et budskab sendt fra en neuron til en anden, med serotonin som bærer af budskabet hen over kløften. Overskydende serotonin fjernes før et nyt budskab bliver sendt. En ”genoptagelse kanal” i en neutron opsuger den overskydende serotonin.
SSRI er designet til at medføre mangel af serotonin ved at hæmme genoptagelsen kanalen i at opsuge overskydende serotonin. Skønt dette tillader mere serotonin til forbindelsen med receptorerne, bliver for meget ofte efterladt flydende rundt i den intersynaptiske kløft. Den eneste måde kroppen kan slippe af med den overskydende serotonin er at oxydere (ilte) det. Uheldigvis forvandler dette sig til en giftig blanding som med tiden tilintetgør både den sendende og den modtagende neuron.

Cheney fastslog, “Hvad der starter som et forsøg på at øge serotoninen og reducere symptomerne ender op med destruktion af selve serotonin systemet. Det tager omkring et tiår, mere ihos nogle, mindre hos andre.

Nu når serotonin nerverne er døde, starter du på at få disse neuron problemer, hvilke er hvad vi ser.” Chehey bemærker, ” Du ved hvad mange læger (der ikke forstår CFIDS) gør? De siger, ”Godt, lad os bare give dem antidepressiva”. Og de steger deres (patienters) hjerner og de ved det ikke engang. I virkeligheden så steger en CFIDS patient deres hjerne endnu hurtigere end ikke-CFIDS personer.”

Cheney fortsatte og sagde, ”Den anden vej nogle mennesker med CFIDS går er at stimulere hjernen ved at bruge stoffer som Ritalin eller Provigil. De gør det samme – de steger hjernen. De får neuronerne til at affyre ved lavere stimulans ved at sænke affyringstærskelen. Alle stimulanser er farlige, særligt på lang sigt. Jeg siger ikke at du ikke kan finde dem gavnlige i en kort periode. Men på lang sigt, kræver fysiologien at neuronerne som affyrer ukontrollabelt dræbes.”

Cheney tilskynder kraftig enhver som tager antidepressiva eller stimulanser til at læse Glen Mullers bog som optegner sikre SSRI.