|
Af David S. Bell
I
næsten 6 år har den kendte amerikanske ME specialist dr. David S. Bell
behandlet en gruppe patienter med saltvandsdrop. Hans erfaring er at det, i de
21 år han har søgt efter en kur, er den mest effektive behandling han har
prøvet. Men den har også alvorlige ulemper og kan være risikabel.
Første gang han stiftede bekendtskab med fænomenet var, da en af hans patienter
fortalte, at hun fik et ”løft” hver gang hun havde været til behandling hos en
helselæge, der gav hende vitaminer intravenøst. Når hun indtog piller oralt,
havde hun ikke den samme positive reaktion.
Få år
senere, ved et forsøg med intravenøst gammaglubulin, var der også nogle
patienter, som oplevede en midlertidig bedring. Men den dyre behandling kunne
ikke fortsættes og han undrede sig over, hvorfor den intravenøse virkede bedre
end intramuskulære injektioner.
Infektioner med bakterier, der er følsomme overfor antibiotika, er altid et
aktuelt emne. David S. Bell lavede derfor et forsøg, hvor der blev givet
antibiotika intravenøst. Også under det forsøg oplevede patienter bedring. Nogle
havde også en såkaldt ”Herxheimer” reaktion med kulderystelser og feber, hvilket
blev anset for at være en allergisk reaktion på dræbte mikroorganismer i
blodbanen.
Det første forsøg
Det første forsøg som David S. Bell udførte, var på en kvinde med alvorlig
ME. Hun havde været invalideret i årevis og sengeliggende de sidste to år.
Hun havde besvimelse og nærbesvimelse næsten konstant og havde derfor været
indlagt på et 1. klasses hospital i næsten 6 uger. Deres konklusion var, at hun
simulerede, og de sendte hende hjem uden at opfølgning.
David
S. Bell havde derefter en længere drøftelse med hende og hendes familie om
hvorvidt, de skulle prøve en længerevarende saltvandsbehandling for at få den
lave blodvolumen i vejret. Hun indvilligede og efter den første liter saltvand
forsvandt hendes ”pseudo-besvimelser” som hospitalet havde kaldt dem, og de kom
ikke tilbage igen. Efter tre måneders daglig behandling med 1 liter saltvand,
var hun i stand til at være oppegående flere timer daglig. Efter 6 måneders
behandling kunne hun melde sig til 3 timers frivilligt arbejde dagligt i kirken.
Efter et år var hun tilbage i en fuldtidsstilling og har været i arbejde i
næsten 5 år.
Der
har dog også været alvorlige komplikationer. Fire gange har hun haft en
infektion i katetret og en gang måtte det fjernes ved et operativt indgreb. Hver
gang var hun uden infusioner i flere uger og oplevede i disse uger tilbagefald
til sit gamle invaliderende stadie. Hun har trods det valgt at fortsætter med
infusionerne, da hun derved kan leve et næsten normalt liv.
Der
er flere væsentlige sider at overveje, siger David S. Bell:
-
Saltvand kurerer intet, men forbedrer blot ortostatisk intolerance og
træthed, smerter og andre symptomer
-
Med infusionen af saltvand kan hun arbejde fuldtids og leve et næsten
normalt liv
-
Med saltvandsinfusionerne har hun alvorlige infektioner i blodbanen, der
kræver omgående fjernelse af katederet og høje docer af antibiotika
-
Kvinden føler selv at risikoen og ulemperne ved behandlingen retfærdiggøres
af den bedring i funktionsniveau og reduktionen af symptomer, hun oplever
Resume af resultater til dato
Over de sidste 6 år har David S. Bell behandlet 25 andre patienter med daglig
infusion af saltvand via PICC-line eller Mediport. Ud af disse oplevede tre
patienter, at de blev mere syge. Tre andre fortsatte i tre måneder, men havde
ingen gavn af infusionerne. Det betyder at 24 % ikke regerede og at 19 af de 25
fik det bedre med denne behandling altså 76 %.
Det
må formodes at alle med intravenøst kateter på et eller andet tidspunkt oplever
infektion og der regnes med ca. 20 % pr. år pr. kateter. Normalt lægges PICC
–line kun i kortere perioder og skiftes ca. hver 6. uge, men nogle af David S.
Bells patienter har haft den liggende i helt op til et år uden problemer.
David
S. Bell indrømmer ærligt, at han ikke forstår hvorfor behandlingen virker. Først
mente han, det var fordi det øgede den cirkulerende mængde blod, men det har
været muligt at korrigere det på anden vis (dDAVP) uden samme gode resultat.
Med
hensyn til ”Herxheimer” reaktionen, så havde den sidste patient denne reaktion
på saltvand alene, altså kan reaktionen ikke alene skyldes antibiotika, som
først formodet.
Hele originalartiklen kan læses på engelsk her:
Lyndonville News, Vol. 3 No. 2;
David S Bell MD, INTRAVENOUS FLUID AS A TREATMENT FOR ME
http://www.davidsbell.com/LynNewsV3N2.htm
|
