|
Paul R. Cheney, M.D,
Ph.D.
4CFS,
hjerteproblemer og en risikofyldt procedure: En advarsel
4Hjerte
insufficiens hypotese
4funktionen
af venstre hjertekammer være sagens kerne |

Hos nogle patienter med ME/CFS kan funktionen af venstre hjertekammer være sagens kerne
American
Physiological Society (APS) er et af verdens største og fornemste
organisationer for fysiologiske videnskabsmænd. Disse forskere specialiserer
sig i at forstå de processer og funktioner der ligger til grund for menneskers
sundhed og sygdom. Den MD- baserede forening Bethesda er grundlagt i 1887, og
har mere end 10,000 medlemmer og udgiver 3,800 artikler i dets 14 anerkendte
tidsskrifter hvert år.
Kontakt: Donna Krupa
Phone 703.527.7357
Cell: 703.967.2751
djkrupa1@aol.com
9. april, 2003 (San Diego) – Myalgic Encephalomyelitis/ Postviralt Træthedssyndrom/ Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS) i Danmark oftest kaldet Kronisk Træthedssyndrom er en forvirrende sygdom. For omkring 20 år siden, blev den døbt “the yuppie flu” fordi et lignende symptomkompleks var blevet rapporteret hovedsalig af unge kvinder i 30- og 40-års alderen, som var veluddannede og som havde et højt indkomstniveau. Siden 1980erne er forståelsen af ME/CFS blevet bedre, hvilket er godt for de anslåede 500.000 amerikanere i alle aldre, køn, etniske oprindelser og løntrin, som man mener lider af ME/CFS lignende sygdomme. Stadig den dag i dag forbliver årsagen til sygdommen dog et mysterium.
Baggrund
ME/CFS er i dag en klinisk defineret sygdom af endnu ukendt oprindelse. Minimalkriterierne er for ME/CFS kronisk invaliderende udmattelse, ledsaget af adskillige andre neuropsykologiske, reumatologiske og influenzalignende symptomer. Patienterne rapporterer ofte om en infektion som den forudgående begivenhed. Desværre har anstrengelser for at finde infektiøse eller immunologiske årsager ikke været succesfulde.
Dog peger et voksende antal resultater på muligheden af, at der er problemer med kredsløbet. Tidligere fund inkluderer autonome dysfunktioner, for lav plasmavolumen og/eller for få røde blodceller, så vel som abnormiteter i kontrollen af det neurohormonelle kredsløbssystem. Andre undersøgelser har vist, at ME/CFS-patienterne kan have nedsat blodflow i arbejdende muskler.
En ny undersøgelse
Hovedsymptomet hos patienter med ME/CFS er den samme, som den der ses hos patienter med dysfunktioner i venstre hjertekammer. Et forskerteam kom derfor med den hypotese, at nogle patienter med dysfunktioner i venstre hjertekammer, der ikke viste tydelige tegn på en hjerteinsufficiens, ikke desto mindre kan udvikle vedvarende, invaliderende udmattelse og kan få diagnosen ME/CFS. For at efterforske denne mulighed, udførte de specielle tests på patienter med ME/CFS og raske kontrolpersoner.
Forfatterne til en ny undersøgelse, ”Venstre ventrikels funktion hos patienter med ME/CFS: Resultater af isotopventrikulografiske undersøgelser af responsen på muskelarbejde og ortostatisk påvirkning” er Arnold Peckerman, Rahul Chemitiganti, Caixia Zhao, Kristina Dahl, Benjamin H. Natelson, Lionel Zuckier, Nasrin Ghesani, Samuel Wang, Karen Quigley og S. Sultan Ahmed. Alle tilknyttet Departments of Neurosciences and Radiology, University of Medicine and Dentistry i New Jersey, Newark, NJ, så vel som med War-Related Illnesses and Injuries Study Center, VA Medical Center, East Orange, NJ. De præsenterede deres fund på American Physiological Society Conference, Experimental Biology 2003, som blev afholdt i april, 2003, på San Diego Convention Center, San Diego, CA.
Metode
Seksten patienter der opfyldte *Center of Disease Control and Prevention (CDC)s kriterierne for ME/CFS og 4 kontrolpersoner deltog i undersøgelsen. Kontrolpersonerne individer med fast bopæl, køns og aldersmatchende i forhold til gruppen af patienter med ME/CFS. Forskerne brugte isotopventrikulografi efter multiple gated acquisition (MUGA) til at udføre en serie dynamiske studier af hjertet m.h.p. at finde mulige beviser for abnormiteter i myokardiets funktion
MUGAventrikulografi anvender radioaktive sporstoffer til mærkning af de røde blodceller, der gør det muligt at se hjertets blodvolumen med et gamma kamera. Målingerne af strålingen bearbejdes således at blodvolumen i venstre hjertekammer (hjertets hovedkammer) kan beregnes i slutningen af hjertets afslapningsfase og i slutningen af hjertets uddrivningsfase. Forholdet mellem disse to målinger (kaldes uddrivningsfraktion, EF), er et mål for hjertets pumpeevne og anses for den bedste ikke-invasive indikator for funktionen af venstre hjertekammer.
Procedure: MUGA studier blev udført under 2 eksperimentelle forhold: (1) maksimal fysisk; (2) en ortostatisk stillingsændring. Ventrikulografi ved maksimal fysisk belastning anvendes ofte ved vurdering af mulig hjertesygdom. Ud over belastningsundersøgelser, blev der udført ortostatisk prøve, fordi mange ME/CFS-patienter får forværring af deres symptomer i stående stilling.
Fysisk belastning: Testen blev udført liggende på et ergometer cykel-bord. Den initiale arbejdsbelastning blev sat til 200 kilopond meter (kpm)/min (40 watt), og blev forøget med 200 kpm/min hvert 3. minut indtil undersøgelsespersonen ikke længere var i stand til at holde farten på grund af udmattelse, muskelsmerte, eller kortåndethed. Blodtryk, hjertefrekvens, og målinger af den opnåede belastning blev registreret på hvert niveau. Problemer med at øge EF under maksimal belastning tyder på mulig nedsat funktion af venstre ventrikel.
Stillingsændring: Målinger af hjertefunktionen blev foretaget i liggende og stående stilling. EF forventes at stige i stående stilling for at modvirke tyngdekraftens reducerende effekt på blodtilførslen til hjertet.
Resultater
Forskerne observerede følgende:
• De to grupper havde den samme hvileuddrivningsfraktion (EF).
• Ved maksimal belastning, øgedes EF hos kontrolpersonerne, men aftog hos patienterne med ME/CFS.
• Faldet i EF syntes at være større ved patienter med mere alvorlige symptomer.
• Anvendtes et fald i EF som kriterie, viste 13 (81 %) af patienterne med ME/CFS og 0 i kontrolgruppen positive testresultater.
• Der var ingen forskel mellem grupperne m.h.t. belastningsniveau, angivet ved samme kumulative arbejde, maksimal hjertefrekvens, og øgninger i laktatniveau.
• Et lignende mønster i ændringer i EF (det vil sige, stigning hos kontrolpersoner og fald hos ME/CFS-patienter), blev observeret i forbindelse med den ortostatiske prøve.
Konklusion
Denne undersøgelse tilvejebringer, foreløbige tegn på nedsat hjertefunktion hos nogle patienter med ME/CFS. Den viser, at der er en mulighed for, at nogle patienter med ME/CFS, der er tilstrækkelig subtil til at slippe gennem nettet af gængse kliniske kardiologiske diagnoser, men som er signifikant nok hos nogle patienter -- måske sammen med andre faktorer -- til at føre til det kliniske syndrom ME/CFS. Forskerne gør opmærksom på, at deres fund måske også kan forklares ved andet end hjerteabnormiteter, inklusiv problemer med fordelingen af minutvolumen, nedsat blod volumen og neurogene og endokrine abnormiteter. Derfor er der behov for yderligere studier, der er i stand til mere præcist at definere årsagerne til ændret hjerte stress respons.
-slut-
*Oversætter notits: Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 1992 de detaljerede diagnostiske Holmes et al kriterier for Myalgic Encephalomyelitis/ Post Viral Fatigue Syndrome/ Chronic Fatigue Syndrome og offentliggjorde dem under overskriften Kronisk Træthedssyndrom. Før diagnosen ME/CFS kan stilles er patienten udredet for misbrug og psykiatriske lidelser af en psykiater. Det var disse kriterier, der dannede grundlag for at sygdommen i 1992 kunne optages i WHO
ICD-10 under sygdomme i hjernen med kode G93.3.
De meget brede CDC-(Fukuda) kriterierne er kun godkendt i USA, ligesom Oxford-kriterierne, der kun kræver alvorlig træthed i ½ år udelukkende bruges i England og ikke er godkendt til diagnosticering af
ME/CFS.
***
Chefredaktør notits: For at modtage en kopi af referatet, eller aftale et interview med et medlem af forskerteamet, vær venlig at kontakte Donna Krupap 703.967.2751 (cell), 703.527.7357 (office) eller på
djkrupa1@aol.com.
Artiklen er oversat
af Vivian Hvenegaard i
2004, med
venlig tilladelse fra Donna Krupa
En helt speciel tak til Ann
som så kærligt har givet mig med den store pløkhammer.
|