ME/CFS G93.3 - Myalgic Encephalomyelitis (ME) - Postviralt Træthedssyndrom (PT) - Chronic Fatigue Syndrome (CFS) - før benævnt Kronisk Træthedssyndrom

Søg på siden:


>> NYHEDER <<






Visit ME
www.SMEA.dk

Startside
Hvad er ME?
Diagnose
Behandling
Motion
Forskning
Læger & SOSU
Børn & Unge
Mænd & ME
Term Modellen
Sideoversigt
Brochurer
Inspiration
TRO


ME/CFS Foreningen

Link
Om os

Besøg vore børns sider:






 

Chart

 

 
F45, Somatoforme tilstande

TERM Modellen

-
Neurasteni anno 1924
Beskrivelse af  K. H. Krappe fra Salmonsens leksikon bind 17, 1924.

- F48,  Andre nervøse tilstande


F 45 Somatoforme tilstande
Disordo somatoformes


Det drejer sig om tilstande med vedblivende klager over somatiske symptomer med krav om undersøgelser til trods for tidligere negative fund og lægelige forsikringer om, at symptomerne ikke har nogen fysisk årsag. Eventuelt tilstedeværende somatisk sygdom kan ikke forklare naturen eller omfanget af symptomerne.

F 45.0 Somatiseringstilstand
Disordo somatisationis

En tilstand karakteriseret ved multiple tilbagevendende og hyppigt skiftende fysiske symptomer gennem mindst 2 år. De fleste patienter har haft en langvarig kontakt med både almenlæger og specialister med mange negative undersøgelsesresultater og eventuelle frugtesløse eksplorative operationer.
Symptomerne henføres til alle dele af kroppen eller til et hvilket som helst organsystem. Tilstandens forløb er kronisk, fluktuerende og ofte forbundet med forstyrrelser af den sociale, interpersonelle eller familiemæssige adfærd.

A. Gennem > 2 år multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig fysisk sygdom. (En tilstedeværende legemlig sygdom forklarer ikke sværhedsgraden, omfanget, kombinationen eller vedholdenheden af de somatiske symptomer eller den ledsagende funktionsnedsættelse).
Autonome symptomer ikke fremtrædende.

B. Optagetheden af symptomerne er generende og fører til gentagne (≥ 3) lægebesøg, eller undersøgelsesrunder

C. Patienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikring om at symptomerne ikke har fysisk årsag

D. Mindst 6 symptomer fra ≥ 2 organsystemer:

Gastrointestinale symptomer:
(1) Mavesmerter
(2) Kvalme
(3) Oppustethed
(4) Belagt tunge eller dårlig smag i munden
(5) Opkastning eller opstød
(6) Hyppige løse afføringer eller sekret fra anus

Kardiovaskulære symptomer:
(7) Åndenød uden forbindelse med anstrengelse
(8) Brystsmerter

Uro- genitale symptomer
(9) Dysuri eller pollakisuri
(10) Ubehagelige fornemmelser i genitalregionen
(11) Udflåd

Hud- og smertesymptomer:
(12) Hudpletter eller misfarvning
(13) Ledsmerter eller smerter i arme og ben
(14) Dødhedsfornemmelse eller paræstesier

E. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med andre psykiske lidelser (F2, F3 eller F41.0)

Korterevarende (mindre end to år) og mindre omfattende symptommønstre bør klassificeres som udifferentieret somatoform tilstand (F 45.1)


F 45.1 Udifferentieret somatoform tilstand
Disordo somatoformis, non differentiatus

Tilstand med multiple varierende og vedvarende somatiske klager, men hvor det fulde og typiske kliniske billede af en somatiseringstilstand ikke foreligger.

F 45.2 Hypokonder tilstand
Hypochondriasis

En tilstand som er karakteriseret ved vedvarende optagethed af muligheden for at have én eller flere alvorlige og fremadskridende fysiske sygdomme, og som viser sig ved vedvarende somatiske klager eller vedvarende optagethed af egen fysisk fremtoning. Normale eller almindelige fornemmelser og tegn fortolkes ofte af patienten som abnorme og ubehagelige, og opmærksomheden er sædvanligvis koncentreret om ét eller to organsystemer. Nedtrykthed og angst er ofte til stede og kan berettige selvstændige diagnoser.

A. (1) Gennem mindst 6 måneder frygt for alvorlig navngiven somatisk sygdom
eller
(2) Vedvarende optagethed af påstået deformitet

B. Optagetheden af frygten og symptomerne er ubehagelig eller interfererer med dagliglivsfunktionerne og fører til undersøgelser og behandling

C. Patienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikringer om, at der ikke er fysisk forklaring på tilstanden.

D. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse (F 2, F 3)

F 45.3 Somatoform autonom dysfunktion
Dysfunctio autonomica somatoformis

Symptomerne henføres til en fysisk lidelse i et legemssystem eller – organ, som er overvejende eller helt under autonom innervation og kontrol, f.eks. det cardiovaskulære, gastrointestinale, respiratoriske eller urogenitale system. Symptomerne tilhører sædvanligvis én eller to typer, men uden at nogen af disse tyder på en somatisk lidelse i det legemssystem eller – organ, som henføres til. Den ene type omfatter klager baseret på fornemmelse af øget autonom aktivitet, såsom palpitationer, svedtendens, blussen og rysten ledsaget af frygt og bekymring for muligheden for fysisk lidelse. Den anden type omfatter subjektive klager af uspecifik og skiftende natur, såsom flygtige smerter og fornemmelser af brænden, tunghed, strammen eller oppustethed, som henføres til et særligt legemssystem eller –organ.

A. Symptomer på autonom hyperfunktion fra mindst 1 af følgende organsystemer, af patienten fortolket som udtryk for somatisk sygdom:

(1) Cardiovaskulære system
(2) Øvre gastrointestinale system
(3) Nedre gastrointestinale system
(4) Respiratoriske system
(5) Urogenitale system

B. Mindst 2 autonome symptomer:
(1) Palpitationer
(2) Sveden
(3) Mundtørhed
(4) Blussen eller rødmen
(5) Ubehag eller køren i maven

C. Mindst 1 af følgende symptomer:
(1) Trykken eller smerter i præcordiet
(2) Åndenød eller hyperventilation
(3) Øget trætbarhed
(4) Brænden i epigastriet eller i brystet, hikke, aerophagi
(5) Hyppige afføringer, rumlen i maven
(6) Pollakisuri eller dysuri
(7) Oppustethed i maven

D. Ingen tegn på sygdom i organsystemerne

E. Optræder ikke kun i forbindelse med panikangst (f 41.0) eller fobiske tilstande (F 40.0-.3)

F 45.30 Kardiovaskulære system
Nervøst hjerte
Neurocirkulatorisk asteni

F 45.31 Øvre gastrointestinale system
Nervøs mave
Aerophagi

F 45.32 Nedre gastrointestinale system
Colon irritabile
Nervøs diarré

F 45.33 Respiratoriske system
Hyperventilation

F 45.34 Urogenitale system
Nervøs dysuri, pollakisuri

F 45.38 Andet organsystem

F 45.4 Vedvarende somatoform smertetilstand
Disordo somatoformis dolores persistentis

Tilstand, hvor den dominerende klage er en vedholdende, udtalt og generende smerte, som ikke kan forklares ved en fysisk lidelse eller fysiologisk proces, og som optræder i forbindelse med emotionelle konflikter eller psykosociale problemer, som er tilstrækkeligt udtalte til, at man kan anse dem for at have forårsagende virkning. Resultatet er sædvanligvis øget støtte og omsorg, medicinsk eller personlig. Psykisk betinget smerte, som optræder i forbindelse med depressiv sindslidelse eller skizofreni, bør ikke medtages her.

A. Gennem mindst 6 måneder optagethed af udtalt smertetilstand uden somatisk forklaring.

B. Optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse eller tilstand (F 2, F 3 og F 45.0, F 45.1 eller F 45.2)

F 45.8 Andre somatoforme tilstande
Disordo somatoformes alii

Her klassificeres andre sanse-, funktions- eller adfærdsforstyrrelser, som ikke skyldes fysiske lidelser, som ikke medieres gennem det autonome nervesystem, men som er begrænset til specifikke legemssystemer eller –dele, og som er tidsmæssigt tæt forbundet med belastende begivenheder eller problemer.

F 45.9 Somatoform tilstand, uspecificeret
Disordo somatoformis, non specificatus


Konferencer

Gennembrud i norsk forskning
Kræftmedicinen Rituximab til behandling af ME
Læs mere her

Nyt Forum:


ME/CFS Foreningen
på Facebook


- hvor alle hjælper alle.

Film om ME på vej:

Dr. Mette, Norge
20/3-2011:
"Jeg landede sent fredag fra Danmark efter at have set patienter der, og jeg græmmes virkelig over kollegaer som har bestemt at en patient med feber, influenzasmerter, nattesved, reaktiverede virus har en psykiatrisk lidelse og behøver psykiatrisk behandling inklusive elektroshock!
"
Læs: Nyt fra Dr. Mette



 

Papirklip
Karen Bit Vejles fantastiske klip her


Papirklippet ME
Foto: Vivian Hvenegaard


© 1999-2011 Hvenegaards Forlag/ Vivian Hvenegaard,  
Adresse: Kertevej 26, Kerte, 5560 Aarup.
vivian#me-cfs.info  (husk at ændre # til snabela inden I sender en mail)
Læs mere om os her

OBS
Fraskrivelse af ansvar/disclaimer:
Denne side ejes, drives og vedligeholdes af Hvenegaards Forlag. Hvenegaards Forlag påtager sig ingen forpligtelser eller garantier vedrørende nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden i teksten af denne sides indhold. Hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet, og det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold. Det er ligeledes fuldt og helt på eget ansvar at benytte de råd og tips, der er givet på hjemmesiden. 

Hvis du mener, du eller dine nærmeste kunne have en lidelse, der ligner Postviralt Træthedssyndrom / Myalgic Encephalomyelitis (før Kronisk Træthedssyndrom) bør du/de kontakte egen læge og spørge denne til råds.