
Overlæge
Sidsel Kreyberg
4En
kort indføring
4Myalgisk encefalopati
4NY!
Pædiatrisk
definition
4Sundhedsstyrelsen
4Canadiske
definition
4Canadiske definition
(pfd format 164 sider)
4Overwiew Canadian
(pdf format 28 sider)
- kommentar
om:
4CBT
og GET
4Artikel
om kriterier
|
Den Canadiske
arbejdsdefinition,
diagnostik og behandlingsprotokol.
Følgende er siderne 7-19 fra
artiklen Myalgic Encephalomyelitis/ Chronic Fatigue Syndrome i Journal of
Chronic Fatigue Syndrome, Volume 11 Issue: 1, 2003, side 7-115.
Af
Bruce M. Carruthers, MD, CM, FRCP(C) Anil Kumar Jain, BSc, MD Kenny L. De
Meirleir, Mb, PhD Daniel L. Peterson, MD Nancy G. Klimas, MD A. Martin Lerner,
MD, PC, MACP Alison C. Bested, MD, FRCP(C) Pierre Flor-Henry, MB, ChB, MD, Acad
DPM, FRC, CSPQ Pradip Josm, BM, MD, FRCP(C) A. C. Peter Powles, MRACP, FRACP,
FRCP(C), ABSM Jeffrey A. Sherkey, MD, CCFP(C) Marjorie I. van de Sande, BEd,
Grad Dip Ed
© Oversat med tilladelse fra Bruce M.
Carruthers og Haworth Press Inc.
Oversættelsen er
ikke kontrolleret af lægekyndig. Det anbefales derfor at klinikere
primært studere originalen.
INTRODUKTION
Myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome (ME/CFS) er en alvorlig
systemisk erhvervet sygdom, der kan være svækkende. Den manifesterer symptomer
overvejende grundlagt på neurologisk, immunologisk og endokrin dysfunktion. Mens
patogenesen formodes at være multifaktorel, har hypotesen omkring viralt
igangsæt været fremtrædende. En lang række viruser og andre infektionsagenter,
som Epstein-Barr Virus (1, 2, 3, 4, 5,) Human Herpesvirus-6 og 7 (6,7,8,9,10),
Entrovirus (11,12), Cytomegalovirus (13,14,15), Lentivirus (16), Chlamydia (17),
og Mycoplasma (18,19) er blevet undersøgt, men fundene har været blandet og der
er intet afgørende holdepunkt for en eksakt sygdomsfremkalder. Da antistof titer
i standard laboratorieprøver sædvanligvis anvender et helt viralt præparat eller
en enkelt polypeptide, så kunne en defekt eller muteret patogen kopi gå uopdaget
hen. Det er usikkert hvorvidt patogene enheder spiller en direkte kausal rolle,
ledsager en underliggende infektion, udløser reaktiverer/gentager latente
patogener, repræsentere reaktiverede patogener, aktiverer en nerverespons eller
ændre immunsystemet til at forårsage ME/CFS (20). Måske bliver en ny mikrobe
identificeret. Viral indblanding er underbygget ved en smittende igangsættende
kilde hos mindst halvdelen af patienterne (21), og ved bekræftende fund af
biokemisk fejlregulering af 2-5A synthetase/ribonuclease L (RNase L) antiviral
forsvarsbaner i monocytter (22,23,24,25,26), en bane der er aktiveret ved virale
forstyrrelser (27).
Før sygdommen brød ud var de fleste patienter sunde og førte et fuldstændig
normalt aktivt liv. ME/CFS følger oftest efter en akut prodrom infektion, der
varierer fra let luftvejsinfektion, bronkitis eller bihulebetændelse, eller
gastroenteritis eller en akut ”influenzalignende” sygdom. Andre prodrome
begivenheder, der kan stresse det neuroimmunendokrine reguleringssystem
inkluderer immunisering, anæstesi og eksponering til miljø forureningsfaktorer
(28), kemikalier og tungmetaller (29). Fysisk traume som for eksempel et
motorkøretøjsuheld, et fald eller en operation kan også udløser ME/CFS. Ved
sjældne lejligheder er ME/CFS udviklet efter en blodtransfusion. Indenfor dage
eller uger efter en udløsende begivenhed, viser patienter en fremadskridende
nedgang i helbredstilstanden og udvikler kaskader af symptomer. Den del af
patienterne som har et gradvist igangsæt er mindre tilbøjelige til at udvise en
bestemt udløsende faktor.
ME/CFS er primært en endemisk sygdom (30,31) men forekommer både i epidemier
(2,32) og sporadisk form. Den rammer alle racer/etniske grupper, ses i alle
socioøkonomiske lag (33,34,25). Epidemiologiske studier har tilkendegivet en
udstrakt variationsbredde i udbredelsen fra 75 til 2.600 pr. 100.000
(36,37,38,39,40,41) indenfor forskellige undersøgelsesgrupper; imidlertid viste
en stor undersøgelse med 28.000 at 422 pr. voksne 100.000 eller 0.42 % led af
ME/CFS (36). Det er mere fremherskende hos kvinder (522 pr. 100.000), det samme
er leddegigt og gigt. Når man sammenligner udbredelsestallene for ME/CFS med
dem, der gælder andre sygdomme som f.eks. AIDS (12 pr. 100.000), brystkræft (26
pr 100.000) (36), lungekræft (33 pr. 100.000) og diabetes (900 pr. 100.000), så
indser man behovet for en klinisk definition og forskning i ME/CFS.
Som svar på en del udbrud af denne sygdom blev der i regi hos Centers for
Disease Control (CDC), U.S.A. i 1988 udarbejdet en arbejdsdefinition for CFS
(42). Deres revidere definition (43) fra 1994 har været brugt som standard i
Canada. Disse definitioner, sammen med 1988 og den Australske 1990 definition
(30, 38) og Oxford, UK definitionen fra 1991 (44) har lagt et grundlag for en
generel enighed og har spillet en vigtig rolle i orienterende klinisk forskning.
Da CDC definitionen oprindelig blev lavet for at standardisere forskning, er den
egentlig ikke skikket til brug for kliniske diagnoser, et formål til hvilket den
aldrig var tiltænkt. Der har været en voksende efterspørgsel indenfor det
medicinske fællesskab efter en klinisk arbejdsdefinition for ME/CFS til gavn for
familielægen og andre behandlende klinikere. CDC definitionen underkender, ved
at fremhæve alvorlig, langvarig udmattelse som det eneste og vigtigste
(obligatorisk) kriterium, vigtigheden af andre afgørende symptomer, inklusiv
post-anstrengelses udmattelse, smerte, søvn forstyrrelse og kognitiv
dysfunktion. Dette gør det mere vanskeligt for klinikere at skelne mellem den
patologiske ME/CFS udmattelse og ordinær træthed eller andre udmattende
sygdomme.
Baseret på konsensuspanelets fælles omfattende kliniske erfaringer med at
diagnosticere og/eller behandle mere end tyve tusind (20.000) ME/CFS patienter,
blev en klinisk arbejdsdefinition som omfattede mønstret af positive tegn og
symptomer på ME/CFS udviklet.
Formålet var at lave en fleksibel begrebsmæssig ramme for kliniske diagnoser,
som skulle være omfattende nok til at være nyttig for klinikere, der har at gøre
med særlige symptomatiske fremstillinger af individuelle patienter og det
nøjagtige sammenhæng indenfor hvilket deres sygdom opstår. Panelet følte, der
var et behov for at kriteriet omfattede flere symptomer for at kunne reflektere
ME/CFS som en tydelig enhed og skelne den fra andre kliniske enheder, der har
overlappende symptomer.
Da træthed er en integreret del af mange sygdomme, var panelet enigt om at mere
prominente symptomer skulle være obligatoriske.
Vores strategi var at gruppere symptomer sammen, som deler områder med fælles
patogenese og på denne måde forstærke klarheden og bringe fokus til de kliniske
sammenfald. Inklusionen af flere af de potentielle spektrer af symptomatologi i
den kliniske definition skulle muliggøre en mere dækkende fremstilling af de
aktuelle symptomer i hvilken som helst given patients patogenese.
Vi håber, at den kliniske arbejdsdefinition vil fremme overvejelserne for
betydningen af de indbyrdes igangværende forhold for hver enkelt patients
symptomer og deres sammenhæng med et syndrom af beslægtede symptomer, der deler
en kompleks patogenese nærmere end at præsentere en alenlang liste af
tilsyneladende usammenhængende symptomer. Vi håber det vil skærpe adskillelsen
mellem ME/CFS og andre medicinske tilstande, som kan blive forvekslet med den i
fravær af en definitiv test for ME/CFS.
Siden udviklingen af vores kriterier, har vi haft mulighed for at gennemgå
analysen af symptomer hos over 2.500 patienter af De Becker et al. (45). De
fandt at Holmes definition (42) med udmattelse, hævede/ømme lymfekirtler,
halsirritation, muskelsvaghed, tilbagevendende influenzasymptomer,
post-anstrengelses udmattelse, muskelsmerter, hukommelsesforstyrrelse,
uforfriskende søvn og skiftende lav feber med varm opblussen; og desuden ti
andre symptomer (forringelse af koncentrationsevnen, pareser, ny følsomhed
overfor mad/medicin, kolde ekstremiteter, problemer med ord, urinfrekvens,
muskel-fascikulationer, hjernetåge, anstrengelses dyspnø og gastrointestinale
forstyrrelser) styrker muligheden for at udvælge ME/CFS patienter. Baseret på
dette studie tilføjede vi anstrengelses dyspnø og muskel-fascikulationer til den
kliniske definition. Alle symptomerne som De Becker et al undersøgelsen (45)
anbefalede at tilføje for at styrke udvælgelsen af ME/CFS bedst muligt, er med i
vores definition undtagen paralyser som panelet ikke fandt fremherskende nok til
at blive inkluderet i definitionen. Den kliniske definition har ekstra
symptomer, som ortostatisk intolerance hvilket vi finder, er vigtigt i klinisk
miljø.
Diagnostisk Protokol
Selvom det er usandsynligt at en enkelt sygdomsmodel vil forklare alle tilfælde
af ME/CFS, er der et fælles samlet sæt af symptomer som tillader en klinisk
diagnose.
Klinisk Arbejdsdefinition for ME/CFS
En patient med ME/CFS opfylder kriterierne for udmattelse, post-anstrengelses
utilpashed, utilpashed og/eller udmattelse, søvnforstyrrelse og smerter; har to
eller flere neurologiske/kognitive manifestationer og en eller flere symptomer
fra to af kategorierne af autonome, neuroendokrine og immune manifestationer; og
overholder punkt 7.
1. Udmattelse:
Patienten skal have en betydelig grad af nyt igangsæt, uforklarlig,
vedvarende eller stadig tilbagevendende fysisk og mental udmattelse som
betydeligt reducerer aktivitetsniveauet.
2. Post-anstrengelses utilpashed og/eller udmattelse:
Der er et upassende tab fysisk og mental udholdenhed, hurtig muskulær og
kognitiv udmattelse, post-anstrengelses utilpashed og/eller udmattelse og/eller
smerter og tilbøjelighed til at andre associerede symptomer indenfor det samlede
sæt af symptomer forværres. Der er en patologisk langsom rekonvalescens periode
– almindeligvis 24 timer eller længere.
3. Søvnbesvær:
Der er uforfriskende søvn eller søvnkvantitet eller rytmeforstyrrelser, som
omvendt eller kaotisk døgnsøvnrytme.
4. Smerter:
Det er en signifikant grad af muskelsmerter. Smerter kan opleves i musklerne
og/eller led, og er ofte udbredt og vandrende af natur. Ofte er der signifikant
hovedpine af en ny type, mønster eller heftighed.
5. Neurologiske/kognitive manifestationer:
To eller flere af følgende vanskeligheder skal være til stede: konfusion,
svækkelse af koncentration og korttidshukommelses konsolidering, desorientering,
problemer med informations forarbejdning, kategorisering og ord fremdragning og
perception og sanse forstyrrelser f.eks. rumopfattelse og desorientering og
manglende evne til at fokusere. Ataksi, muskelsvaghed og fascikulationer er
almindelige. Der kan være overbelastnings1 fænomener: kognitive, sansemæssige
for eksempel photofobia og hypersensibilitet overfor støj og/eller
følelsesmæssig overbelastning, som kan føre til recidiv2 perioder og/eller
ængstelse.
6. Mindst et symptom fra to af de følgende kategorier:
a. Autonome manifestationer: ortostatisk intolerance- neuralgisk medieret
hypotension (NMH), postural ortostatisk takykardisyndrom (POTS), forsinket
postural hypotension, tågefornemmelse i hjernen, ekstrem bleghed, kvalme og
irritabel bowel syndrome (IBS), urin frekvens og blære dysfunktion; hjertebanken
med eller uden hjertearytmi; anstrengelse dyspnø.
b. Neuroendokrine manifestationer: Tab af termostatisk stabilitet, subnormal
temperatur og udpræget døgnsvingning, perioder med transpiration, stadig
tilbagevendende feberfølelse og kolde extremiteter, intolerance overfor ekstrem
varme og kulde; udpræget vægtforandring -anoreksi eller unormal appetit; tab af
tilpasningsevne og forværring af symptomer ved stress.
c. Immune manifestationer: ømme lymfekirtler, stadig tilbagevendende
halsirritation, stadig tilbagevendende influenzasymptomer, general utilpashed,
ny overfølsom overfor mad, medicin og/eller kemikalier.
7. Sygdommen varer ved i mindst 6 måneder. Den har sædvanligvis tydelig
begyndelse, **selv om den kan begynde gradvist. Foreløbige diagnoser kan være
muligt tidligere. Tre måneder er passende for børn.
For at kunne inkluderes skal symptomerne være begyndt eller være væsentlig
ændret efter igangsæt af denne sygdom. Det er utænkeligt at en patient vil lide
af alle symptomer i kriterierne 5 og 6. Forstyrrelserne synes at komme i
symptomklynger som kan svinge og forandre sig i tiden. Børn har ofte talrige
prominente symptomer, men deres orden af heftighed har tilbøjelighed til at
variere fra dag til dag. *Der er nogle få patienter, der ingen smerter eller
søvnproblemer har, men ingen anden diagnose passer undtagen ME/CFS. Diagnosen
ME/CFS kan overvejes, når denne gruppe har haft en infektiøs begyndelse.
**Nogle patienter har været syge af andre grunde forud for igangsæt af ME/CFS og
mangler påviselige udløsere og/eller har mere gradvist igangsæt eller snigende
igangsæt.
Eksklusion:
Ekskluder aktive sygdomsprocesser som forklarer de fleste af de vigtigste
symptomer på træthed, søvnforstyrrelse, smerter og kognitive dysfunktioner. Det
er essentielt at ekskludere visse sygdomme, som kunne være tragiske at overse:
Addisons syge, Cushings Syndrom, hypothyroidisme, hyperthyroidisme, jernmangel,
andre former for anæmi, der kan behandles, jernophobningssyndrom, diabetes
mellitus og cancer. Det er også absolut nødvendig at udelukke søvnproblemer, der
kan behandles som f.eks. snorken med obstruktive hypopnøer (UARS) og hæmmende
eller central søvn apnø; reumatologisk sygdom som f.eks. reumatisk ledegigt,
lupus, polymyositis og reumatisk polymyalgi: immunologiske sygdomme som AIDS;
neurologiske sygdomme som multiple sclerose (MS), Parkinsons syge, myastenia
graves og B12 mangel; smitsomme sygdomme som tuberkulose, kronisk hepatitis,
Borrelia osv.; psykiatriske sygdomme og stofmisbrug. Eksklusion af andre
diagnoser, der ikke med rimelig sikkerhed ekskluderesved patientens anamnese og
fysisk eksamination, opnås ved laboratorietest eller scanning. Hvis en mulig
medicinsk tilstand, der kan forveksles, er under kontrol, så kan diagnosen
ME/CFS introduceres, hvis ellers patienten opfylder kriterierne.
Comorbide tilstande:
Fibromyalgi, kroniske muskelsmertesyndromer, temporomandibulærled (TMJ),
Irritable Bowel Syndrome (IBS), Interstitial Cystitis, Irritable Bladder
Syndrome, Raynauds fænomen, Prolapsed Mitral Valve, depression, migræne,
allergi, Multiple Chemical Sensitivities (MCS), Hashimotos thyroiditis, Sicca
Syndrom osv. Sådanne comorbide tilstande kan forekomme i starten af ME/CFS.
Andre så som IBS kan komme mange år forud for udviklingen af ME/CFS, men bliver
derefter forbundet med den. Det samme gælder depression og migræne. Deres
tilknytning er på denne måde løsere end mellem symptomerne indenfor syndromet.
ME/CFS og Fibromyalgi er ofte tæt knyttet og skulle overvejes som ”overlappende
syndromer”.
Idiopatisk kronisk træthed: Hvis patienten har uforklarlig langvarig træthed
(mere end 6 mdr.) men har utilstrækkelige symptomer til at kunne opfylde
kriterierne for ME/CFS, skal det klassificeres som idiopatisk kronisk træthed.
Generelle overvejelser inden tildelingen af den kliniske arbejdsdefinition
til den individuelle patient.
1. Vurder patientens totale sygdomsbillede:
Diagnosen ME/CFS kommer ikke frem ved udelukkende at tilpasse en patient
til en skabelon, men nærmere ved at observere og opnå en komplet beskrivelse af
deres symptomer og vekselvirkning, så vel som hovedindholdet af patientens
totale sygdom.
2. Foranderlighed og sammenhæng af symptomer:
Det forventes at patienterne fremviser symptomer indenfor symptomgruppen
som foreskrevet, imidlertid vil en given patient lide af en række af symptomer
ofte unikke for ham eller hende. De vidt fordelte symptomer er forbundet som en
sammenhængende enhed ved tidsmæssig og årsagsbestemt forbindelse åbenbaret i
sygehistorien. Hvis dette sammenhæng af symptomer er fraværende, er diagnosen
tvivlsom.
3. Alvoren af
symptomerne:
Et symptom har signifikant heftighed, hvis det væsentligt indvirker (omtrent
en reduktion på 50 %) på patientens livsoplevelser og aktiviteter. I vurderingen
af alvor og indvirkning, sammenlign da patientens aktivitetsniveau med det
præmorbide aktivitetsniveau. At fastslå alvorspoints af symptomerne er vigtigt i
diagnosticeringsproceduren (46, 45) og bør gentages periodisk. En kurve over
heftighed af symptomer og symptom rangfølge findes i Appendiks 3. Mens denne
numeriske skala er blevet udviklet som et redskab, der assisterer klinikere og
placere patienten indenfor det totale spektrum af ME/CFS heftigheden, skulle den
samlede alvor og indvirkning af symptomerne med tiden bekræftes gennem en
direkte klinisk dialog mellem læge og patient.
4. Symptom
heftighedsrangfølge:
En periodisk klassifikation af symptomheftighed skal være en del af den
pågående evaluering af det kliniske forløb. (Appendix 3) Denne rangfølge af
symptomheftighed vil variere fra patient til patient og for den enkelte patient
over tid. Derfor, skønt udmattelse og post-anstrengelses utilpashed er
universelle symptomer for ME/CFS, behøver de ikke være de mest alvorlige
symptomer i den individuelle sag, hvor hovedpine, neurokognitive problemer,
smerter og søvnforstyrrelser kan dominere, i det mindste for en tid. Etablering
af symptomheftighed og rangfølge hjælper med tilpasningen af
behandlingsprogrammet.
5. Separer sekundære symptomer og forværring:
Det er vigtigt at forsøge at adskille de primære kendetegn for syndromet fra
dem, der er sekundære i forhold til at have en ringe forstået kronisk sygdom i
vores samfund som for eksempel sekundær stress, nervøsitet og depression og
inaktivitet. Det er også vigtigt at overveje symptominteraktion og dynamik og
sondre mellem aggressorer og udløsere.
Diskussion af hovedtrækkene ved ME/CFS
Udmattende træthed
ME/CFS træthed kommer i mange ’varianter’ (47). Patienterne lærer at registrere
forskellen mellem ’normal’ træthed og ’ME/CFS’ udmattelse ved deres kvalitative
varianter, deres tidsmæssige karakteristik og deres korrelation med andre
begivenheder og aktiviteter. Patienten skal have en udpræget grad af uforklarlig
vedvarende eller stadig tilbagevendende udmattende træthed. Den udmattende
træthed skal være alvorlig nok til væsentlig at reducere patientens
aktivitetsniveau, normalt med mindst 50 %. Når alvoren af udmattelsen skal tages
i betragtning, er det vigtigt at sammenligne patientens aktivitetsniveau med det
præmorbide aktivitetsniveau. F.eks. kan en tidligere atlet i verdensklasse have
betydelig nedsætte sit aktivitetsniveau og stadig overgå normerne for
almindelige personer. Nogle patienter er i stand til at udføre noget arbejde,
men for at klare det har de været nødt til i alvorlig grad at reducere andre af
deres levnedsaktiviteter. Sådanne interaktive virkninger skulle overvejes i
vurderingen af om aktivitetsreduktion er betydelig.
Bevis på kognitiv udmatning skulle søges i patienthistorien og kan være tydelig
under det kliniske interview. Under interviewets løbetid kan patientens respons
blive langsommere og mindre sammenhængende. Patienter kan begynde at få besvær
med at vælge de korrekte ord, komme i tanke om information eller blive
forvirret. Ved af og til at stille mere end et spørgsmål ad gangen kan trætheden
gøres mere tydelig. Imidlertid kan disse forandringer være ret spidsfindige, da
patienterne ofte har lært at kompensere for kognitiv udtrætning med
hyperkoncentration og har ofte udviklet måder hvorpå de kan tage
micro-opladninger som f.eks. at skifte samtaleemne, skifte til anden
legemsstilling, afspænde, osv. De er højst sandsynligt selv uopmærksomme på
disse strategier.
Post-anstrengelses utilpashed og/eller udmattende træthed
Den utilpashed der følger efter fysisk belastning er vanskelig at beskrive, men
er ofte skildret som værende magen til den generaliserede smerte, ubehag og
udmattende træthed, der forbindes med den akutte fase af influenza.
Forsinket utilpashed og udmattende træthed er muligvis forbundet med immun
aktivering: øm hals, hævede og/eller ømme lymfekirtler, generel utilpashed,
forøget smerte eller kognitiv tåge. Udmattende træthed der øjeblikkeligt følger
aktivitet kan også være forbundet med disse tegn på immun aktivering. Patienter
som udvikler ME/CFS mister ofte den naturlige antidepressive effekt af motion,
og føler sig nærmere dårligere efter motion end bedre. Patienterne kan også få
et fald i legemstemperatur med motionen. Derfor er udmattende træthed forbundet
med andre symptomer ofte i en rækkefølge, der er unik for hver enkelt patient.
Efter relativ normal fysisk eller intellektuel anstrengelse, kan det tage
uforholdsmæssigt lang tid for patienten at genskabe hans/hendes
før-anstrengelses niveau af funktion og kompetence. For eksempel kan en patient,
der har købt nogle få kolonialvarer være for udmattet til at pakke dem ud indtil
næste dag. Den tilbagevirkende post-anstrengelse utilpashed eller mangel på
udholdenhed varer sædvanligvis 24 timer eller længere og er ofte forbundet med
nedsat kognitive funktioner. Der er ofte forsinkelse i reaktionen, der følger
anstrengelse med igangsæt næste dag eller endog senere. Imidlertid varierer
varigheden af symptomer også med sammenhæng. F.eks. kan patienter, der allerede
har tilpasset deres aktivitetsniveau, så det svarer bedre til det
aktivitetsniveau, de kan klare uden overdreven udmattelse, forventes at have en
kortere generhvervelsesperiode end dem som ikke tilpasser deres tempo
tilfredsstillende.
Søvnforstyrrelser
Søvn og andre dagsrytmeforstyrrelser kan inkludere tidlig eller sen insomnia med
omvendt eller uregelmæssig irregulær insomnia, hypersomnia, abnormal
dagsvariation af energiniveauer, herunder omvendte eller kaotiske hvile og søvn
dagsrytmer. Dette resulterer i manglende modstandsevne overfor
skiftearbejde/aktivitet eller tidszoneskift under rejser. Tab af de dybere
søvnfaser er særlig karakteristiske, med hyppige opvågninger og tabet af at føle
sig rehabiliteret om morgenen. Restless Leg Syndrome (RLS) og Periodic Limb
Movement Disorder ledsager ofte søvnforstyrrelser. En ganske lille procentdel af
ME/CFS patienterne har ikke søvnforstyrrelser, men passer ikke nogen andre
sygdomskriterier.
Søvnundersøgelse: Det er vigtigt at udrede behandlingsmulige søvnforstyrrelser
som f.eks. Upper Airway Resistance Syndrome (UARS), blokerende og central
søvnapnø og Restless Leg Syndrome. Indikation: Patienten vågner stakåndet op,
eller der er stor ravage i sengetøjet, eller søvnpartneren angiver at patienten
snorker og/eller synes at stoppe vejrtrækningen tid til anden og /eller har
signifikante bevægelser af hans/hendes ben under søvnen. Hvis dårlig søvn er et
symptom der giver vanskeligheder, hvilket ikke bedres med medicinsk behandling
og søvnhygiejne, kan det være formålstjenlig at henvise patienten til en
søvnklinik.
Smerter
Smerter er ofte generaliseret og ’ikke-anatomisk’, det vil sige ikke stadfæstet
til nogen forventet strukturel eller nerverods distribution. Smerten opstår på
uforudset steder på uforudset tidspunkter. Der er smerter af mange
beskaffenheder: skarp, jagende, brændende og ømt. Mange patienter har et
signifikant nyt igangsæt af hovedpine af mange typer indbefattende spændings og
trykkende hovedpine og migræne. Der er ofte generaliserede muskelsmerter og
overordentlig stor og udbredt ømhed eller smerte, der sædvanligvis opfattes som
at have sin herkomst i musklerne, men er ikke begrænset til de klassiske FMS
tender points. Patienterne har en forsænket smertetærskel eller ”kronisk,
udbredt allodyni” (48) med omtrent 75 % af ME/CFS patienterne der udviser
positiv FMS tender points (49). Smerte kan også sprede sig fra tryk på
myofascielle trigger points (MTP). Ledsmerter uden led hævelser opleves, men er
ikke diskriminatorisk for ME/CFS (45, 47). En meget lille procentdel af ME/CFS
patienterne har ikke væsentlig smerte, men passer ikke nogle andre
diagnosekriterier. ME/CFS skulle kun erholdes som diagnose for denne gruppe, med
mindre de klassiske træk følger en infektiøs sygdom og i de tilfælde hvor andre
sygdomme er tilfredsstillende udelukket.
Neurologiske/kognitive dysfunktioner
De neurologiske/kognitive symptomer er mere karakteristisk variable end
konstante og indeholder ofte et udpræget udmattende komponent i sig. Særlig
almindelig er kognitiv ”tåge” eller desorientering, nedsat
informationsbearbejdningshastighed, problemer med ord fremdragning og tale eller
intermitterende dyslexia, problemer med skrivning, læsning og matematik samt
korttidshukommelses konsolidering. Der kan være let distraktion fra ledsagende
kognitive og fysiske aktiviteter og følestimulation. Det er let at miste sporet
af ting og/eller mange ting er glemt: navne, tal, sætninger, samtaler, aftaler,
ens egne intentioner og planer, hvor ting er i huset, hvor man har efterladt
bilen, hvorvidt man tog bilen, hvor man er, og hvor man skal hen.
Hukommelsesproblemerne er tilbøjelig til hovedsalig at ramme
korttidshukommelsen. Der opstår selektive defekter i
hukommelsesforarbejdningsprocessen som på baggrund af en relativ normal kognitiv
funktion hos ME/CFS patienter. De oplever større vanskeligheder ved genkaldelse
af information under tilstande med stor semantisk struktur og kontekstuelle
vink, det modsatte af hvad der bliver fundet ved kontrolpersoner og andre
patienter med andre former for nedsat funktion af CNS. De oplever også problemer
med at opretholde koncentrationen i situationer, der kræver at de må dele deres
præstationer, f.eks. mellem auditive og visuelle kanaler.
Perceptionsforstyrrelser: Dårligere evne til at skelne forgrund/baggrund, tab af
dybde fornemmelse eller manglende evne til at fokusere og holde opmærksomhed.
Nogle taber dele af synsfeltet eller er kun i stand til at bruge en lille del af
det af gangen. Der er mangfoldige forstyrrelser i tidsindstilling, hvilket
påvirker evnen til at få sekvens i handlinger og opfattelser, og kunne klare
komplicerede og temporelaterede forandringer som f.eks. skiftearbejde og jetlag.
Manglende stabilitet i rumlig opfattelse og desorientering udtrykker sig med
mange varianter, med gangart sporingsproblemer, tab af kognitivt evne til at
kortlægge og upræcis legemes fornemmelse, f.eks. bumper nogle ind i dørstolper
ved forsøg på at gå gennem døren og/eller stolprer af fortovet, der hvor
terrænet føles ustabilt.
Motoriske forstyrrelser:
Ataksi, muskelsvaghed, tab af balance og klodsethed
forekommer sædvanligvis. Der kan være en manglende evne til automatisk at
’afstemme’ til omgivelserne, som det at afstemme fodtrin til ujævnt underlag
under gangen samt midlertidigt tab af motoriske vaner som f.eks. at gå, børste
tænder, rede seng og/eller ringe op med telefonen.
Overbelastningsfænomener:
Påvirker sansemodaliteten hvor patienten kan være
overfølsom overfor lys, lyd, viberationer, fart, lugte og/eller blandede
sanseindtryk. Patienten kan være ude af stand til at udelukke baggrundsstøj nok
til at kunne koncentrere sig om samtale. Der er ligeledes en manglende kognitiv
evne til at takle overbelastning af information i form af multiopgavekørsel og
problemer med at tage beslutninger. Der er affektiv overbelastning fra
udefrakommende emotionelle områder, som i overdreven grad forstyrrer patienten.
Der er motorisk overbelastning – patienterne kan blive klodsede i takt med at de
udmattes og rave og snuble rundt, når de forsøger at gå, mens de ikke kan gå
lige, ligesom de udviser generaliseret og lokal svaghed og er nødt til at sagtne
deres bevægelser. Alle disse overbelastnings forstyrrelser kan forme en
symptomsamling, der er karakteristisk for den enkelte patient, som f.eks.
svimmelhed, følelsesløshed, tinnitus, kvalme eller jagende smerte. Disse
overbelastnings fænomener kan fremskynde en alvorlig forværring, hvor patienten
oplever en forbigående periode af blokerende fysisk og/eller mental udmattelse.
Autonomiske Manifestationer
Ortostatisk intolerance ses ofte hos ME/CFS
patienter og inkluderer:
Neuralgisk medieret hypotension (NMH): Involverer forstyrrelser i den autonome
regulering af blodtryk og puls. Der er et markant fald, som vil være større end
20-25 mm kviksølv af systolisk blodtryk i stående stilling eller stående
ubevægelig, hvilket ledsages af signifikante symptomer herunder uklarhed,
svimmelhed, syns forandringer, ind imellem besvimelse, og langsom respons på
verbal stimuli. Patienten bliver kraftløs og får et akut behov for at ligge ned.
Postural ortostatisk takykardisyndrom (POTS): Overdreven høj hjerteaktion
(enten en forhøjelse over 30 slag pr. min. eller større end 120 slag pr. min.
indenfor 10 min. i stående stilling); og et fald i blodtryk, der forekommer
efter at have stået. Symptomerne inkluderer uklarhed, svimmelhed, kvalme,
udmattelse, rystelse, uregelmæssigt åndedrag, hovedpine, synsændringer og
svedetur. Besvimelse kan, men forekommer normalt ikke.
Forsinket postural hypotension:Fald i blodtrykket forekommer i mange
minutter efter (sædvanligvis 10 eller flere) at patienten har stået nærmere end
mens patienten står.
Vippebordstest: Yderligere undersøgelse med vippebordstest er indikeret, hvis der er et
fald i blodtryk og/eller meget forøget hastighed af hjerteslagene ved stående,
som bedres i siddende eller liggende stilling. Patienterne rapporterer ofte at
de oplever svimmelhed, føler sig uklare eller omtåget når de står op, eller
føler de skal besvime når de står op eller står urørlig som f.eks. i køen ved
kassen i et varehus. Patienterne kan blive blege og marmoreret på
ekstremiteterne. Disse baggrundssymptomer og tegn er tilfredsstillende
indledende diagnose. Da ME/CFS patienter ofte har en forsinket form for
ortostatisk intolerance, er det muligvis ikke effektivt som diagnostik at tage
blodtrykket efter stående. Hellere end at lade patienten stå i en tidsperiode
hvor der er risiko for at han/hun falder, anbefaler vi brugen af Vippebordstest hvor
patienten er fastspændt. Vippebordstesten indebærer at patienten ligger horisontalt
på et bord hvilket efterfølgende vippes til en vinkel på 60°-70° i omtrent 45
min. i hvilket tidsrum blodtrykket og hjerteslag måles.
Fortsættelsen kan læses på engelsk fra side 19...
Læs også oversættelsen af forfatternes
kritik af psykiatriens behandling med CBT og GET til ME/CFS patienter
her
|